Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

15. september 2025 11:04

Politibetjent ramt af knivstik

En politibetjent fra Sydøstjyllands Politi blev søndag aften ramt af knivstik i maveregionen i forbindelse med en politiforretning i Kolding. Politibetjenten blev efterfølgende indlagt på sygehuset, men han er ikke alvorligt tilskadekommen.

Sydøstjyllands Politi 2024

Sydøstjyllands Politi modtog søndag aften kl. 21.02 en anmeldelse om optræk til ballade ved Burger King på Lærkevej i Kolding. Der blev med det samme sendt en patrulje til stedet for at skabe ro og sikkerhed på stedet.

 

Ved patruljens ankomst befandt der sig en gruppe personer ved indkørslen til Burger King. Da patruljen tog kontakt til gruppen, forsøgte en 22-årig mand at gå væk fra gruppen. Den 22-årige blev anråbt, og da han blev forsøgt stoppet, blev en betjent stukket i maveregionen med en isoleringskniv.

 

Den 22-årige blev anholdt af patruljen, og betjenten blev efterfølgende kørt på sygehuset, hvor han blev indlagt og behandlet for knivstik i maveregionen. Betjenten er ikke alvorligt tilskadekommen, og betjentens pårørende er underrettet.

 

Den 22-årige mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding kl. 13.00.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

15. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Politiet søger vidner og videoovervåning efter brand ved Gudsø Vandmølle

Politi og brandvæsen var onsdag aften til stede ved Gudsø Vandmølle. Det efterforskes nu, hvordan branden opstod.

1. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand sigtet for forsøg på at smugle 5,5 kilo hash ud af landet

I forbindelse med kontrol af en kuffert, der var på vej ud af landet, fandt Toldstyrelsen 5,5 kilo hash. En 19-årig mand er nu sigtet.

1. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand kendt skyldig i uagtsomt manddrab

En 17-årig dreng mistede livet, og en kvinde pådrog sig alvorlige skader, da to biler i november sidste år var involveret i en færdselsulykke på Skamlingvejen ved Kolding.