Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

30. december 2024 14:04

Politiet efterforsker anmeldelse om voldtægt i Vejle

En anmeldelse om voldtægt ved Søndermarksskoven i Vejle natten til søndag efterforskes i øjeblikket af Sydøstjyllands Politi.

Sydøstjyllands Politi 2024

Klokken 03.39 natten til søndag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om voldtægt. Ifølge anmeldelsen fandt der forud for det tidspunkt en voldtægt sted ved Søndermarksskoven i Vejle.

Som følge af anmeldelsen iværksatte Sydøstjyllands Politi straks en efterforskning. Dette indebar blandt andet, at politiet søndag var til stede ved Søndermarksskoven for at foretage tekniske undersøgelser og indsamle spor. 

”Vi tager altid anmeldelser om voldtægt meget alvorligt, og derfor er der iværksat en større efterforskning med henblik på at klarlægge de nærmere omstændigheder,” siger vicepolitiinspektør Torben Simonsen.

Den foreløbige efterforskning peger på, at en mindre personbil i lys farve med en ødelagt baglygte kunne have interesse for sagen. Politiet er i gang med at forfølge de spor, der kan føre frem til, hvem der førte den pågældende bil natten til søndag.

”Først og fremmest er vi meget interesseret i at finde ud af, hvilken bil der er tale om. Det er vi derfor i fuld gang med at undersøge. Samtidig hører vi gerne fra eventuelle vidner, der har oplysninger, som kan hjælpe med at klarlægge, hvilken bil der er tale om,” siger Torben Simonsen.

Politiet forfølger samtidig øvrige efterforskningsmuligheder. Ingen er på nuværende tidspunkt sigtet.

Hvis man har oplysninger om den nævnte bil eller andet, der kunne være interessant for politiets efterforskning, kan man kontakte politiet på tlf. 114.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

11. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

Politiet gør turister og borgere opmærksomme på droneforbud i Billund

Flere eksempler på turisters og private borgeres flyvning med droner i og nær Billund fører nu til, at Sydøstjyllands Politi gør opmærksom på, at der er et forbud mod droneflyvning i området. ENGLISH BELOW. DEUTSCH UNTEN.

8. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

48-årig tiltalt for chikane af fængselsbetjent

En 48-årig er blevet tiltalt for chikane og blufærdighedskrænkelse af en fængselsbetjent.

6. maj 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand dømt for hvidvask af 31,7 millioner kroner

En 23-årig mand blev tirsdag dømt for blandt andet hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed.