Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

29. november 2024 14:09

Politiet fortsætter den tryghedsskabende indsats i Vejle

Den mobile politistation kommer også på søndag til at holde ved Mølholm Kirke i Vejle.

Sydøstjyllands Politi 2024

Torsdag eftermiddag var Sydøstjyllands Politi til stede med den mobile politistation ved Mølholm Kirke i Vejle. Det blev besluttet, efter en mand onsdag blev fundet død på Mindevej. 

Politiet har i forbindelse med sagen sigtet en person for manddrab. Manden er varetægtsfængslet.

På søndag kommer der ligesom torsdag til ekstraordinært at være politi til stede i området, når den mobile politistation igen stilles op ved parkeringspladsen ved Mølholm Kirke på Niels Skousvej i Vejle. 

Det vil ske i tidsrummet fra klokken 10.30 til 14.00.

Torsdag var flere borgere forbi den mobile politistation, og søndag er der igen mulighed for, at beboere i området eller andre borgere kan snakke med politiet. Der er også mulighed for at dele oplysninger, der måtte have interesse for opklaringen af sagen. Man kan også altid kontakte politiet på telefon 114.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

3. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

Politiet efterforsker muligt drab ved Christiansfeld

En 68-årig mand blev mandag fundet død på en ejendom ved Christiansfeld. Politiet efterforsker sagen som et drab.

3. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

Politihunde bidrog til anholdelse af to mænd - 14 timer senere blev mændene idømt straksdom

To mænd på 35 og 36 år med bopæl i Esbjerg Kommune blev natten til mandag anholdt og sigtet for indbrudstyveri begået i Vejle. I forlængelse af et grundlovsforhør ved Retten i Kolding blev de idømt henholdsvis tre og fem måneders fængsel.

27. februar 2026

Sydøstjyllands Politi

55-årig mand fremstilles i grundlovsforhør for ulovlig våbenbesiddelse

Politiet foretog torsdag en ransagning på en adresse på Ansgarsvej i Fredericia. En 55-årig mand er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, og han fremstilles fredag i grundlovsforhør.