Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

15. maj 2025 12:37

Politiet har afgivet et varselsskud ved Vorbasse

Sydøstjyllands Politi har her til formiddag afgivet et varselsskud i forbindelse med en eftersættelse.

Sydøstjyllands Politi 2024

Kort før klokken 10.00 har Sydøstjyllands Politi afgivet et varselsskud på Ribe-Vejle Landevej sydøst for Vorbasse 

Eftersættelsen skete i forbindelse med en anmeldelse om et igangværende indbrud i Vorbasse. Som følge heraf eftersatte Sydøstjyllands Politi et mistænkeligt køretøj, som politiet vurderede kunne have en relation til det anmeldte indbrud. 

Føreren af køretøjet efterkom ikke politiets anvisninger om at stoppe, og der blev under eftersættelsen blandt andet kastet en motorcykel ud fra den eftersatte bil. 

Bilen kørte galt, og de tre personer i bilen forsøgte herefter at løbe fra stedet, men de blev anholdt. I forbindelse med anholdelserne afgav politiet et varselsskud.

Hverken de tre anholdte, polititjenestemænd eller andre er kommet til skade. 

De anholdte er mænd på 30, 32 og 39 år.
 
Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen. Det skal blandt andet vurderes, om der er grundlag for at fremstille en eller flere af de anholdte i grundlovsforhør.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

1. april 2026

Sydøstjyllands Politi

Tip fra datter var med til finde frem til stjålen lampe

En 21-årig mand er blevet sigtet for et indbrud i Kolding. Det skete, efter en stjålen lampe var blevet sat til salg på internettet.

25. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

33-årig dømt for seksuelt forhold til anbragt mindreårig

En 33-årig mand er ved Retten i Kolding blevet dømt for blandt andet at have haft et seksuelt forhold til en mindreårig, som var anbragt på et opholdssted, hvor han selv var ansat.

24. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

45-årig mand fra Kolding kendt skyldig i to sager om trusler

Trusler rettet mod en lokalpolitiker samt trusler på livet rettet mod en anden person har tirsdag ført til, at en 45-årig mand er blevet idømt 4 måneders ubetinget fængsel.