Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

23. august 2019 11:09

Politiets status fra årets Smukfest i Skanderborg

Omkring 55.000 ekstra ’indbyggere’ i Skanderborg festede igen i år i bøgeskoven. Antallet af lovovertrædelser på årets Smukfest lå inden for flere områder under niveauet fra forrige år, men desværre med en stigning i antallet af anmeldelser om vold.

Politibil

For 40. gang takkede Smukfest af i år i Skanderborg, og de mange tusinde af festivalgæster og hjælpere har nu for længst forladt skoven. 

’Overordnet set forløb festivalen ud fra et politimæssigt synspunkt fint igen i år. Vi kan konstatere, at der har været et fald i antal anmeldelser inden for en række områder set i forhold til tidligere år, bortset fra antallet af anmeldelser om vold, som der desværre var en stigning af i år,’ udtaler politikommissær Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi og fortsætter: ’Men generelt har festivalgæsterne været i godt humør, festet og behandlet hinanden godt. Og det skal de have ros for.’

Med så mange mennesker samlet på et sted kunne det potentielt set have skabt en del mere uro, men et godt forarbejde, der også involverede et solidt samarbejde med festivalledelsen, kommunen og de sikkerhedsansvarlige, sikrede, at festivalen herudover forløb fint, og et tæt samarbejde med hjemmeværnet sikrede også, at trafikken til og fra festivalen blev afviklet smidigt og på en god måde.  

’Mange af de politiopgaver, vi har haft, har herudover været af forebyggende karakter,’ fortæller politikommissær Poul Steffensen og uddyber:  ’Vi var til stede under hele festivalen, og skulle der være sket en større hændelse, så havde vi været klar til at påtage os den koordinerende ledelse af den samlede indsats. ’

Sydøstjyllands Politis politiopgaver på årets Smukfest talte blandt andet: Maritim patrulje på Skanderborg sø, buskontrol, målrettede indsatser mod tyverier, narkohunde til søgning ved indgange, synlig patruljering ved teltområder og parkeringspladser, trafikregulering og patruljering i Skanderborg midtby.

Fakta:


Noterede straffesager på årets Smukfest i forhold til tidligere år:
Billede af resultater Sydøstjyllands Politi

*Der tages forbehold for endnu ikke modtagne eller registrerede anmeldelser og anmeldelser fra kategorierne, fejlopdateret under andre journalkoder

Buskontrol
Der foreligger ikke endelige tal for Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syds kontrol af shuttlebusser ved Skanderborg Festivalen, men de vil blive udsendt på et senere tidspunkt. 


Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

Politiets status fra årets Smukfest i Skanderborg

1. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand sigtet for forsøg på at smugle 5,5 kilo hash ud af landet

I forbindelse med kontrol af en kuffert, der var på vej ud af landet, fandt Toldstyrelsen 5,5 kilo hash. En 19-årig mand er nu sigtet.

1. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand kendt skyldig i uagtsomt manddrab

En 17-årig dreng mistede livet, og en kvinde pådrog sig alvorlige skader, da to biler i november sidste år var involveret i en færdselsulykke på Skamlingvejen ved Kolding.

30. september 2026

Sydøstjyllands Politi

49-årig dømt for chikane og blufærdighedskrænkelse rettet mod fængselsbetjent

En tidligere indsat i Møgelkær Fængsel er onsdag blevet idømt 10 dagbøder à 1.500 kroner.