Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

9. oktober 2020 11:23

Straksdom for besiddelse af blandt andet 1 kilo kokain

Torsdag den 8. oktober 2020 blev tre mænd på henholdsvis 32 år, 28 år og 24 år fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Den 32-årige og den 28-årige var sigtet for besiddelse af i alt 1 kg kokain, som Sydøstjyllands Politi onsdag den 7. oktober 2020 havde fundet under en ransagning af den 32-åriges bopæl i Vamdrup.

Grundlovsforhør

Under ransagningen i Vamdrup anholdt Sydøstjyllands Politi de to mænd på 32 år og 28 år. 

Mens politiet herefter ransagede den 28-årige bopæl i Kolding, ankom den tredje mand på 24 år til denne adresse. Han var i besiddelse af 41.000 kr. i kontanter, og han erkendte over for politiet, at han skulle købe 100 gram kokain for pengene. Politiet foretog derefter ransagning af den 24-åriges bopæl i Kolding og fandt blandt andet 4,5 kg skunk og 1,3 kg hash.

På retsmødet blev den 28-årige idømt en straksdom på 3 år og 6 måneders fængsel for besiddelse af 1 kg kokain med henblik på videreoverdragelse, mens den 24-årige mand blev straffet med fængsel i 1 år og 3 måneder for forsøg på at købe 100 gram kokain, samt besiddelse af 4,5 kg skunk og 1,3 kg hash med henblik på delvis videreoverdragelse. 

De modtog begge dommene på stedet. 

Den 32-årige mand blev varetægtsfængslet i foreløbigt 4 uger. Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre.

For Sydøstjyllands Politi mødte anklager Alexander Lange Madsen.
 

Pressekontakt

I åbningstiden

Mandag-onsdag kl. 07.00-15.00

Torsdag kl. 07.00-14.00

Fredag kl. 07.00-13.00

E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk

Telefon: 4041 5249

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

11. september 2025

Sydøstjyllands Politi

48-årig mand fra Vejle dømt for voldtægt, grooming og blufærdighedskrænkelse af mindreårige

Retten i Kolding har i dag idømt en 48-årig mand fra Vejle 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel for igennem en længere årrække at have forgrebet sig mod i alt 19 børn.

4. september 2025

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi fandt 300 flasker lattergas under en ransagning

I forbindelse med en ransagning i Lunderskov har Sydøstjyllands Politi beslaglagt 300 flasker lattergas. En 32-årig mand er blevet sigtet i sagen.

1. september 2025

Sydøstjyllands Politi

To mænd dømt for røveri og legemsangreb af to kvinder i Vejle

Retten i Kolding har idømt to rumænske statsborgere ubetinget fængsel i 1 år og 9 måneder og udvisning for bestandigt for røveri og legemsangreb af særlig rå karakter.