Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

22. august 2025 14:31

Sydøstjyllands Politi opretter to visitationszoner i Horsens

Sydøstjyllands Politi opretter to visitationszoner i Horsens. Visitationszonerne bliver oprettet i forlængelse af en episode, der fandt sted torsdag den 21. august 2025 på Horsens Banegård, hvor to personer blev overfaldet med stikvåben.

Visitationszone Horsens

Sydøstjyllands Politi opretter to visitationszoner i Horsens gældende fra i dag den 22. august 2025 kl. 17.00 til den 22. september 2025 kl. 17.00.

Visitationszonerne ligger placeret inden for de følgende geografiske afgrænsninger (nævnte veje inklusiv):

sydlig afgrænsning ad Sønderbrogade, østlig afgrænsning ad Niels Gyldings Gade, ad Høegh Guldbergs Gade, ad Åboulevarden via Havnealle, ad Kattesund via Kirkegårdsalle, ad Kildegade, Møllegade, ad Østergade, ad Giffenfeldtsgade, nordlig afgrænsning ad Ane Staunings Vej og Vestergade til jernbanelegemet, og østlig afgrænsning af jernbanelegemet til Torsted Bæk (Dagnæs Bæk), 

samt

vestlig afgrænsning ad Bakkesvinget, sydlig afgrænsning ad Langmarksvej, ad Sundvej til østlig afgrænsning ad Georg Rasmussens Vej, ad Chr M. Østergårds Vej til Bakkesvinget.

Formålet med visitationszonerne er at forhindre fremtidige utryghedsskabende kriminelle handlinger og dermed styrke trygheden i områderne. Visitationszonerne oprettes i forlængelsen af overfald med stikvåben, der fandt sted torsdag den 21. august 2025 om eftermiddagen ved Horsens Banegård.

Sydøstjyllands Politi vurderer, at overfaldet på Horsens Banegård er sket i relation til et internt opgør mellem to grupperinger, der har sit udspring i de to områder.

”Vi ser med stor alvor på gårdagens episode, og vi vil derfor tage alle de midler i brug, som vi har mulighed for, så vi kan få det her stoppet. Det er uacceptabelt, at nogen bærer knive og andre våben i det offentlige rum og skaber utryghed for alle omkring sig. Vi håber på, at visitationszonerne sammen med vores øvrige indsatser kan være med til at skabe mere tryghed og få fjernet eventuelle knive og våben fra gaden,” udtaler politiinspektør Kristian Juliussen fra Sydøstjyllands Politi.

Om visitationszoner
Visitationszonerne gælder 24 timer i døgnet i hele perioden. De giver politiet udvidede rettigheder til at visitere personer og køretøjer inden for zonernes område. Visitationszonerne gælder fra i dag den 22. august 2025 kl. 17.00 til den 22. september 2025 kl. 17.00.

Der vil være mulighed for forlængelse af visitationszonerne, hvis politiet vurderer det nødvendigt.

Der henvises til vedlagte kortmateriale.

Visitationszone Horsens

Visitationszone Horsens
Visitationszone Horsens
Baggrunden for visitationszonens geografiske placering:
Ved vurderingen af den geografiske placering er der lagt vægt på, at de implicerede personer i gårsdagens episode har bopæl og færden i området. Hvis politiet skal have mulighed for at foretage visitationer for ulovlig våbenbesiddelse, skal dette kunne ske i både umiddelbar nærhed af de kendte aktuelle adresser og opholdssteder, men også på vejene i umiddelbart tilknytning hertil.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

22. juni 2026

Sydøstjyllands Politi

Politiet: Godt naboskab kan gøre en forskel for at undgå indbrud

Sommerferien står for døren. Sydøstjyllands Politi opfordrer borgerne til at hjælpe hinanden og tænke indbrudsforebyggelse ind i ferieplanerne.

19. juni 2026

Sydøstjyllands Politi

Sag om drab og drabsforsøg forventes afsluttet som tilståelsessag

En 33-årig mand, der er sigtet for drab og drabsforsøg, forventes at skulle for retten den 10. juli 2026.

11. juni 2026

Sydøstjyllands Politi

22-årig mand idømt fængselsstraf efter biljagt i Kolding

En 22-årig mand er torsdag ved Retten i Kolding blevet idømt 1 år og 11 måneders ubetinget fængsel for i december 2025 at have forsøgt at køre fra politiet med høj hastighed gennem Kolding og derved udsat adskillige andre trafikanters liv og førlighed for fare.