Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

10. december 2019 17:00

Sydøstjyllands Politi undersøger dødsfald i Give

I dag mandag den 9. december har Sydøstjyllands Politi modtaget en anmeldelse om, at en kvinde født i 1981 var blevet fundet død ved et hus i Give.

Sydøstjylland Politis logo

På grund af omstændighederne ved dødsfaldet, er der iværksat efterforskning med henblik på at afdække, om der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet. Derfor er Sydøstjyllands Politi til stede i Give sammen med tekniske efterforskere, hundeførere og en retsmediciner og i gang med at foretage undersøgelser på og omkring findestedet.

Der vil senere blive gennemført en obduktion af den afdøde med henblik på at fastslå dødsårsagen og dermed kaste lys over, om omstændighederne omkring fundet af den afdøde skyldes en forbrydelse. Det er ikke muligt at oplyse, om obduktionen finder sted i dag eller oplyse, hvornår et resultat af obduktionen foreligger og det kan heller ikke på nuværende tidspunkt oplyses, om konklusionen vil kunne deles med offentligheden på dette stadie af sagen.

De pårørende er underrettede.

Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger, der kan deles med offentligheden. Såfremt resultatet af obduktionen eller andre oplysninger vil kunne deles med offentligheden, vil dette blive formidlet gennem en pressemeddelelse.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

4. november 2026

Sydøstjyllands Politi

Fem personer dømt for at køre ulovligt på elløbehjul

Vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi opfordrer borgerne til at tjekke op på reglerne, inden de erhverver sig et elløbehjul.

3. november 2026

Sydøstjyllands Politi

Politiet har anholdt flere personer efter eksplosion i Vejle

Sydøstjyllands Politi har tirsdag gennemført en anholdelsesaktion i forbindelse med efterforskningen af en eksplosion på en adresse i Vejle den 22. oktober.

3. november 2026

Sydøstjyllands Politi

49-årig mand varetægtsfængslet for overgreb mod flere børn

En 49-årig mand er blevet varetægtsfængslet for overgreb mod flere børn. Sydøstjyllands Politi efterlyser mulige ofre.