Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

28. april 2023 12:21

Tiltale rejst i sag fra Svendsgade i Vejle


Onsdag den 5. oktober 2022 blev en 60-årig mand fundet blødende på Svendgade i Vejle omkring kl. 11.00, og den 60-årige mand afgik kort efter ved døden.

Sydøstjylland Politis logo

Sydøstjyllands Politi iværksatte straks en omfattende efterforskning, hvilket først ledte til anholdelse af 3 personer, som efterfølgende blev sigtet i sagen. To af dem, en kvinde på 39 år og en mand på 49 år blev fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drab. De blev begge løsladt ved grundlovsforhøret, og sigtelserne mod de tre personer er senere frafaldet.

Yderligere efterforskning ledte herefter frem til to mænd fra Vejle på 51 år og 25 år. Begge mænd blev sigtet for manddrab og har siddet varetægtsfængslet i sagen siden henholdsvis den 28. oktober 2022 og den 3. november 2022. 

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har nu rejst tiltale mod de to mænd, der tiltales for legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder med døden til følge. Den 25-årige er også tiltalt for ’i gentagelsestilfælde.’ 

Sagen behandles som en nævningesag ved Retten i Kolding, og sagen er berammet ved retten til den 9., 14., 18., 25. august og den 14. september 2023.

Da sagen nu skal behandles ved retten, som skal træffe den endelige afgørelse i sagen, så har Sydøstjyllands Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen, som kan deles med offentligheden.    

For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi møder specialanklager Christina Bork Hansen. 
 

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

1. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand sigtet for forsøg på at smugle 5,5 kilo hash ud af landet

I forbindelse med kontrol af en kuffert, der var på vej ud af landet, fandt Toldstyrelsen 5,5 kilo hash. En 19-årig mand er nu sigtet.

1. oktober 2026

Sydøstjyllands Politi

Mand kendt skyldig i uagtsomt manddrab

En 17-årig dreng mistede livet, og en kvinde pådrog sig alvorlige skader, da to biler i november sidste år var involveret i en færdselsulykke på Skamlingvejen ved Kolding.

30. september 2026

Sydøstjyllands Politi

49-årig dømt for chikane og blufærdighedskrænkelse rettet mod fængselsbetjent

En tidligere indsat i Møgelkær Fængsel er onsdag blevet idømt 10 dagbøder à 1.500 kroner.