Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

31. maj 2024 09:14

To mænd idømt 11 og 5 års fængsel i sag om indsmugling af amfetamin

Den 11. januar fandt Toldstyrelsen flere pakker med amfetamin hos en kurervirksomhed i Trekantområdet. Sydøstjyllands Politis efterfølgende efterforskning og tiltalerejsning har ført til, at to mænd fra Billund Kommune er blevet idømt henholdsvis 11 og 5 års fængsel.

Sydøstjylland Politis logo

Fredag den 12. januar 2024 fremstillede Sydøstjyllands Politi to personer i et grundlovsforhør for lukkede døre for indsmugling og forsøg på indsmugling af mindst 34 kilo amfetamin.

Fremstillingen skete på baggrund af en kontrol foretaget af Toldstyrelsen den 11. januar af forsendelser hos en kurervirksomhed i Trekantområdet. Her fandt Toldstyrelsen flere pakker, der alle var sendt fra udlandet og havde den samme afsender. Pakkerne indeholdt amfetamin, der var vakuumpakket og opbevaret i plastikkasser.

Toldstyrelsen kontaktede umiddelbart efter fundet Sydøstjyllands Politi, der iværksatte en efterforskning.

De to sigtede blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet i fire uger. Der er tale en to mænd på henholdsvis 37 og 32 år, der begge har bopæl i Billund Kommune.

Den 37-årige, der tilstod sin rolle i sagen, blev den 24. april idømt 11 års fængsel for i forening at have indført cirka 17 kilo amfetamin fra Holland til Danmark med henblik på videreoverdragelse. Han blev også dømt for at have været i besiddelse af yderligere tre kilo amfetamin samt for forsøg på at indføre yderligere 17 kilo amfetamin. Han modtog dommen.

Den 32-årig mand blev i går idømt 5 års fængsel for at have indført cirka 17 kilo amfetamin fra Holland. Manden var også tiltalt for at have forsøgt at indføre yderligere 17 kilo amfetamin. Den del blev han frifundet for. Han udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Ved retsmødet i går mødte specialanklager Anna Holm Christensen.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

13. november 2026

Sydøstjyllands Politi

Fire mænd fremstilles i grundlovsforhør efter indbrud i lægehuse

Fire mænd i alderen 21 til 30 år fremstilles fredag eftermiddag kl. 14.30 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

4. november 2026

Sydøstjyllands Politi

Fem personer dømt for at køre ulovligt på elløbehjul

Vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi opfordrer borgerne til at tjekke op på reglerne, inden de erhverver sig et elløbehjul.

3. november 2026

Sydøstjyllands Politi

Politiet har anholdt flere personer efter eksplosion i Vejle

Sydøstjyllands Politi har tirsdag gennemført en anholdelsesaktion i forbindelse med efterforskningen af en eksplosion på en adresse i Vejle den 22. oktober.