Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

13. maj 2024 12:52

To mænd varetægtsfængslet for indbrud i virksomheder

Natten til lørdag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et igangværende indbrud i en virksomhed i Vejle. Senere lørdag blev to mænd varetægtsfængslet for indbrudsforsøg i virksomheden og for indbrud begået på Rådhuset i Grindsted.

Sydøstjylland Politis logo

En 21-årig mand og en 19-årig mand, der begge er svenske statsborgere, blev natten til lørdag anholdt tæt på virksomheden, hvor der var blevet forsøgt indbrud. Da politiet nåede frem til virksomheden forsøgte de to mistænkte at flygte fra politiet, men de nåede ikke så langt væk, da politihunde fandt frem til dem i et buskads i nærheden.

Politiet fandt også et koben, en stor sæk og en bilnøgle smidt ikke så langt fra, hvor de to mænd blev fundet. Den pågældende bil blev herefter fundet, og efterforskning i sagen ledte efterfølgende til mistanke om, at de to mænd også var skyldige i et indbrud begået tidligere på aftenen på Rådhuset i Grindsted. 

Det er endnu ikke fastlagt, hvad der måtte være blevet stjålet fra Rådhuset.

Lørdag blev de to mænd fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for indbrudsforsøg mod virksomheden på Herredsvej i Vejle og for indbrudstyveri mod Rådhuset i Grindsted. De blev begge varetægtsfængslet i to uger.

Den 21-årige tog forbehold for at kære afgørelsen. Det gjorde den 19-årige ikke. 
 

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

24. august 2026

Sydøstjyllands Politi

Tre unge mænd dømt i sag om vold, grov vold og hadforbrydelse samt overtrædelse af våbenlovgivningen

Den ene mand modtog dommen, mens de to andre udbad sig betænkningstid.

21. august 2026

Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi beslaglagde bil: Ung mand kørte 109 km/t på skolevej

Flere bilister blev torsdag den 20. august sigtet for at køre for hurtigt, da Sydøstjyllands Politi var til stede og lavede trafikkontrol på Rødkildevej i Vejle.

19. august 2026

Sydøstjyllands Politi

Ungarsk mand udleveret til Danmark i sag om 15-årig pige

En ungarsk mand fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.