Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

27. januar 2026 12:18

Tre 14-årige mistænkt for brandstiftelse i Vejle

Sydøstjyllands Politi mistænker tre 14-årige drenge for forsætlig brandstiftelse i forbindelse med to brande i et forladt vandrehjem i Mølholm i Vejle.

Sydøstjyllands Politi 2024

Den første brand opstod på det forladte vandrehjem på Mølholm Landevej i Vejle den 21. november 2025, mens der igen blev sat ild til stedet den 24. november 2025. Sagerne har været genstand for en grundig efterforskning.

 

Som resultat af et samarbejde mellem Sydøstjyllands Politi, skoler og de sociale myndigheder er det lykkedes at identificere de tre formodede gerningsmænd. Drengene har erkendt de faktiske omstændigheder i sagerne.

 

Alle tre er 14 år og dermed under den kriminelle lavalder. Sagerne vil blive behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Ungdomskriminalitetsnævnet er et uafhængigt nævn, som arbejder med at forebygge ungdomskriminalitet ved at fastlægge målrettede og individuelle forebyggende indsatser for kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10-17 år. Indsatserne bliver fastlagt og gennemført ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for barnet eller den unge.

 

“Brandstiftelse er en alvorlig sag, og vi har derfor foretaget en grundig efterforskning af de to brande. Vi har haft et godt samarbejde med både skoler og de sociale myndigheder, og det har bidraget til sagens opklaring. Nu er det vigtigt, at der bliver taget godt hånd om de unge, så de får den nødvendige støtte,” siger politikommissær Mich Klausen fra Sydøstjyllands Politi.

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

1. april 2026

Sydøstjyllands Politi

Tip fra datter var med til finde frem til stjålen lampe

En 21-årig mand er blevet sigtet for et indbrud i Kolding. Det skete, efter en stjålen lampe var blevet sat til salg på internettet.

25. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

33-årig dømt for seksuelt forhold til anbragt mindreårig

En 33-årig mand er ved Retten i Kolding blevet dømt for blandt andet at have haft et seksuelt forhold til en mindreårig, som var anbragt på et opholdssted, hvor han selv var ansat.

24. marts 2026

Sydøstjyllands Politi

45-årig mand fra Kolding kendt skyldig i to sager om trusler

Trusler rettet mod en lokalpolitiker samt trusler på livet rettet mod en anden person har tirsdag ført til, at en 45-årig mand er blevet idømt 4 måneders ubetinget fængsel.