Spring til hovedindhold

Forslag

Sydøstjyllands Politi

Nyhed

7. april 2020 14:11

Visitationszoner i Fredericia forlænges til den 15. april 2020

Sydøstjyllands Politi oprettede visitationszoner i Fredericia midtby og i boligområdet Korskærparken den 25. februar 2020 efter skuddrabet på en 24-årig mand den 24. februar i Korskærparken. Siden er visitationszonerne blevet forlænget, først til den 8. april, og nu til den 15. april 2020 kl. 15.00.

Sydøstjylland Politis logo

Visitationszonerne forlænges denne gang, som forrige gang, med en begrundelse om fortsat at fastholde ro, tryghed og sikkerhed for borgerne i Korskærparken og i Fredericia i øvrigt ved blandt andet at sikre, at personer ikke bærer eller besidder våben.

Siden visitationszonerne i Fredericia og Korskærparken blev oprettet og til og med den 5. april 2020 har Sydøstjyllands Politi foretaget 314 visitationer i områderne, og der er blandt andet blevet oprettet 20 sager om overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og 13 sager om overtrædelse af våben/knivloven.

 

Baggrunden for forlængelsen

Baggrunden for beslutningen om at forlænge visitationszonerne er, at Sydøstjyllands Politi vurderer, at der efter hændelsen i Korskærparken den 24. februar 2020 og igangværende konflikter, fortsat er risiko
for yderligere alvorlige voldelige opgør i områderne, da der kontinuerligt i perioden er fundet våben i zonerne. Visitationszonerne skal således blandt andet forebygge eventuelle alvorlige reaktioner mod og/eller fra personer i grupperinger i Fredericia, hvor der aktuelt består et modsætningsforhold i mellem.

 

Visitationszonerne

Visitationszonerne omfatter afgrænsede områder i henholdsvis den centrale del af Fredericia by samt i Korskærparken i Fredericia. Zonerne er afgrænset af nedennævnte veje:

 

Visitationszonen i Korskærparken

Ullerupdalvej – Nørre Allé – Vestre Ringvej – Vejlevej – Vestre Ringvej – Venusvej.

Visitationszonen i Fredericia midtby

Vester Voldgade – Nørre Voldgade – Øster Voldgade (inkl. Østerstrand) –
Kongensgade – Esplanaden –Oldenborggade – Norgesgade – Sjællandsgade.

 

Visitationszonerne omfatter ovennævnte veje og vejene inden for afgrænsningen. 

Billede af visitationszone

 

Beslutning om forlængelse af visitationszonerne

Pressekontakt

 

I åbningstiden

Mandag-fredag kl. 07.00-15.00
E-mail: sojyl-kommunikation@politi.dk
Tlf.: 4041 5249

 

Uden for åbningstiden

E-mail: sojyl@politi.dk
Tlf.: 114

11. juni 2026

Sydøstjyllands Politi

22-årig mand idømt fængselsstraf efter biljagt i Kolding

En 22-årig mand er torsdag ved Retten i Kolding blevet idømt 1 år og 11 måneders ubetinget fængsel for i december 2025 at have forsøgt at køre fra politiet med høj hastighed gennem Kolding og derved udsat adskillige andre trafikanters liv og førlighed for fare.

11. juni 2026

Sydøstjyllands Politi

Vidner alarmerede politiet: Nu er en 24-årig mand sigtet for en række kontaktbedragerier

To vidner overværede onsdag en mulig bedragerisag mod en ældre kvinde og kontaktede straks politiet. Den mistænkte mand blev kort tid senere anholdt og fremstilles senere i dag i grundlovsforhør.

10. juni 2026

Sydøstjyllands Politi

Overvågningsbilleder førte til anholdelser: Nu skal tre personer fremstilles for indbrud

Tre mænd bliver onsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.