Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

14. januar 2019 11:15

11.-13. januar 2019

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporterne fra weekenden 11.-13. januar 2019.

SKOLEVEJSKONTROL

Fredag morgen var politiet på pletten ved flere af skolerne i politikredsen. Det skete som led i den landsdækkende kampagne for tryggere skoleveje. Politiet var ved gymnasiet på Chr. Richardtsvej i Vordingborg, Sydfalster skole i Væggerløse, Dyhrs skole i Slagelse, Kalbyrisskolen i Næstved, Sofinaskolen i Haslev, Dalmose Skole, Rudolf Steiner Skolen i Vordingborg og Ll. Næstved Skole i Næstved. I Vordingborg blev et par cyklister sigtet for at køre uden lys, og ved Kalbyrisskolen i Næstved blev 10 trafikanter sigtet for ikke at efterkomme anvisningerne.

 

HOLEBY: 26-årig fik bilen beslaglagt

Fredag klokken 19.26 standsede politiet en bil på Alsøvej ved Fuglse uden for Holeby. Føreren – en 26-årig mand fra Dannemare – virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og da han ikke havde noget kørekørt, blev han også sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Det var tredje gang, han blev sigtet for at køre bil uden kørekort, og bilen blev derfor beslaglagt på stedet. Den 26-årige havde en køkkenkniv med i bilen, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven. Ejeren af bilen – en 28-årig kvinde fra Holeby – blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke havde kørekort.

 

GLUMSØ: 17-årig udsat for røveri efter gæld

Det var tilsyneladende en strid om penge, som fredag omkring klokken 12 mundede ud i, at en 17-årig fyr blev passet op på banegården i Glumsø og truet til at betale et større beløb. Gerningsmanden truede den 17-årige og frarøvede ham hans mobil. I løbet af dagen lykkedes det politiet at finde frem til den formodede gerningsmand, en 17-årig fyr fra Ringsted. Han blev anholdt fredag aften klokken 23.13 og sigtet for røveri og afpresning. Ved en ransagning af hans bopæl fandt politibetjentene en klump hash på tre gram, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 17-årige blev tage med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen lørdag klokken 10.38. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

 

STEGE: 45-årig mand dræbt i færdselsulykke

En 45-årig mand fra Præstø mistede natten til lørdag livet i en færdselsulykke, der skete på Kostervej i Koster lidt uden for Stege. Politiet fik klokken 0.37 en anmeldelse om, at en bil havde ramt et vejtræ, og at sammenstødet skete med så stor kraft, at bilen blev alvorligt skadet og brød i brand. Vejen var spærret frem til klokken 3.04, mens politiet med bistand fra en bilinspektør undersøgte ulykkesstedet.

 

NÆSTVED: Hjulspin – sigtet for vold og for at forvolde fare

Natten til lørdag var politiet til stede i Næstved centrum i nattelivet. En politipatrulje, der holdt i Grønnegade, hørte pludselig en bil starte med hvinende dæk, og bilen blev standset kort efter. Føreren var en 21-årig mand fra Næstved, og mens en politibetjent var i gang med at tale med ham gennem en åben bildør, accelererede han igen kraftigt, så betjenten måtte springe til side. Undervejs fra stedet kørte den 21-årige ind i et hegn i Grønnegade.  Flere politipatruljer fulgte efter bilen, som blev fundet kort efter på Havrevænget. Den 21-årige blev anholdt klokken 1.10, og han blev sigtet for vold mod politiet og for at forvolde fare for andres liv eller førlighed. Han blev løsladt lørdag klokken 10.01 efter afhøring.

 

DALMOSE: Sigtet for trusler

Politiet blev lørdag klokken 1.24 kaldt til en adresse i Dalmose, hvor vidner tilbageholdt en ung fyr. Det var en 16-årig fyr, som havde truet to andre med en stor køkkenkniv. Tumulten var tilsyneladende opstået på grund af beskyldninger om, at den 16-årige havde været inde på en adresse i nærheden. Den 16-årige blev anholdt og sigtet for trusler på livet, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev løsladt igen klokken 4 efter afhøring.

 

SORØ: Sigtet for 10 gange at stjæle benzin

I tidsrummet fra mandag den 17. december – 1. januar har en benzintank ved Sorø været ude for, at en mand fyldte benzin på den samme bil i alt 10 gange, men hver gang kørte han fra stedet uden at betale. Den pågældende blev genkendt af politiet som en 20-årig mand fra Korsør, og han blev sigtet for i alle 10 tilfælde at have stjålet benzin til en værdi af lidt under 5.000 kroner. Da den 20-årige ikke kørekort, blev han også sigtet for 10 tilfælde af kørsel uden førerret, og ejeren af bilen blev sigtet for at overlade sin bil bil til en person, der ikke har kørekort.

 

FUGLEBJERG: 16 biler fra hjemmeplejen udsat for hærværk

Lørdag klokken 3.12 fik politiet en anmeldelse fra plejecenteret på Nattergalevej i Fuglebjerg om, at en ukendt gerningsmand havde skåret et eller flere dæk i stykker på de biler fra hjemmeplejen, der holdt parkeret på stedet. Det gik ud over i alt 16 biler. Der er kun et sparsomt signalement af gerningsmanden: han var ca. 190 cm høj, havde mørkt tøj på og tildækket ansigt. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger om sagen, der efterforskes som groft hærværk.

 

LOLLAND: To standset på ulovlige knallerter

Lørdag klokken 13.20 standsede politiet en 36-årig mand fra Maribo, der kom kørende lidt vel hurtigt på en knallert på Brovejen i Maribo. Et tjek af knallerten på politiets rullefelt bekræftede, at den kunne køre hurtigere end de tilladte 30 km/t, og den 36-årige blev herefter sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

Klokken 15.30 standsede politiet en 15-årig dreng på Tollesensvej i Nakskov. Han kom kørende på en knallert, og den blev målt til at køre væsentligt hurtigere end de tilladte 30 km/t. Den 15-årige blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

SANDVED: Brug af blåt blink

Politiet modtog lørdag klokken 14.59 en anmeldelse om, at en bilist havde brugt et blåt blink overfor en anden bilist, der derfor var kørt ind til siden. Det viste sig dog at være en ældre grøn personbil og ikke en af politiets patrujlevogne. Bilen blev senere fundet på ejers adresse, hvor politiet også fandt det blå blink. Bilen blev ført af en 44-årig mand fra Maribo, der nu er sigtet for uberettiget udøvelse af offentlig myndighed.

 

VORDINGBORG: Selskab endte i slagsmål

To mænd på henholdsvis 25 og 26 år kom lørdag klokken 18.12 op at slås efter en noget sen julefrokost i den 25-åriges hjem i Vordingborg. Den 26-årige mand, der er fra Næstved, havde fået for meget at drikke og var blevet fulgt ned på gaden, hvor han ville blive hentet. Her endte det dog med, at han slog den 25-årige i ansigtet, der kvitterede med at slå igen. Begge er nu sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

NÆSTVED: Råbte op og gav fuckfinger til politiet

Politiet modtog lørdag klokken 22.32 en anmeldelse om en 47-årig mand, der opførte sig uligevægtigt og chikanerede en 51-årig kvinde ved hendes hjem i Næstved. Da politiet ankom, valgte manden at råbe op og gav blandt andet politiet en fuckfinger. Han blev derfor anholdt klokken 22.47 for at forstyrre den offentlige orden og løsladt igen søndag klokken 04.55. Kort efter var den dog gal igen. Den 47-årige mand valgte at opsøge den 51-årige kvindes hjem en gang til, hvor han bankede på døre og vinduer, fjernede den trådløse ringeklokke og ringede på døren uafbrudt fra ejendommens baghave. Han blev anholdt klokken 06.00 og sigtet for hærværk og krænkelse af husfreden. Han blev løsladt igen søndag klokken 12.25.

 

NÆSTVED: Tissede i en baggård.

En 17-årig kvinde fra Næstved valgte søndag klokken 01.04 at tisse i en baggård. Der venter nu en bøde på 1.000 kroner for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.  

 

Vordingborg: Kom op at slås på bytur

En 23-årig mand fra Stenlille og en 25-årig mand fra Vordingborg kom søndag klokken 3.44 op at skændes under et besøg på et værtshus i Vordingborg. Det kom til noget skubberi mellem de to, og politiet blev tilkaldt. Den 23-årige mand blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, og begge mænd har fået forbud mod at komme på det pågældende værtshus i to år.

 

RØDBYHAVN: Kørte uden kørekort – bilen blev beslaglagt

Politiets udlændingekontrolafdeling standsede søndag klokken 11.24 en bilist i udrejsefeltet i Rødbyhavn. Det var en 48-årig mand fra Kalundborg, som ikke havde noget kørekort, og som derfor blev sigtet for kørsel uden førerret. Det viste sig, at han flere gange var blevet sigtet for at køre uden kørekort, og hans bil blev derfor beslaglagt på stedet.

 

SLAGELSE: Tre anmeldelser om butikstyveri

Tre gange i løbet af søndagen rykkede politiet ud til forskellige butikstyve, der havde været på "indkøb" i Slagelse: Den første anmeldelse indkøb klokken 12.47 fra Bilka på Idagårdsvej. Her tilbageholdt personalet en 23-årig mand fra Mørkøv, der havde stjålet et mobilcover. Han blev sigtet for butikstyveri.

Klokken 16.36 var det en 41-årig mand uden fast bopæl, der også i Bilka havde stjålet to ure. Den 41-årige blev anholdt og sigtet for butikstyveri.

Kvickly i Vestsjællandscenteret anmeldte klokken 16.59, at to unge havde stjålet chokolade og læskedrikke, men at de nu blev tilbageholdt af personalet. Det var en kun 14-årig pige og en 17-årig dreng, der blev sigtet for butikstyveri. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

 

RØDBYHAVN: Kørte i stjålet taxa uden kørekort

Mandag klokken 1.10 kom en dansk taxa i land fra færgen i Rødbyhavn. Foruden føreren – en 30-årig mand fra Slagelse – var der to passagerer i bilen, som oplyste, at de havde været i Hamborg. Det viste sig imidlertid, at den 30-årige var frakendt kørekortet, og at han havde taget taxaen uden tilladelse fra ejeren. Den 30-årige blev herefter anholdt og sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for tyveri af bilen. Han blev afhørt af politiets udlændingekontrolafdeling og løsladt igen klokken 3.25.

De to passagerer var en 27-årig mand fra Frederiksberg og en 29-årig mand fra Vanløse. Den 27-årige havde 0,55 gram kokain på sig, mens den 29-årige havde en joint, 0,54 gram kokain og 2,25 gram hash. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og de to mænd  blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

 

INDBRUD

 

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dalmose Mosevej Hus Lørdag kl. 01.00 – 01.24 Samsung S8 Note mobiltelefon, 14 rammer sodavand og enScansonic DAB radio
Dalmose Atkærvænget Hus Fredag kl. 22.30 – lørdag kl. 12.00 Vægreol, boremaskine og øl
Dianalund Skellebjergvej Hus Lørdag kl. 17.00 – 21.29 Smykker, natkikkert, 5 iPads og 1 iPhone
Fjenneslev Byagervej Hus Fredag kl. 17.45 – 19.30 Intet stjålet
Korsør Algade Lejlighed Fredag kl. 19.30 – 19.40 Samsung TV, surroundanlæg, Burberry taske, Michael Kors taske, Louis Vuitton taske og pung, parfumer og pas
Nakskov Niels Nielsensgade Hus Torsdag kl. 15.30 – lørdag kl. 08.45 Endnu ikke opgjort
Præstø Rødegårdsvej Hus Lørdag kl. 11.00 – søndag kl. 17.20 Intet stjålet
Ruds Vedby Slagelsevej Hus Torsdag kl. 13.00 – lørdag kl. 12.30 Hækklipper af mrk. MacCulloch, PS4, Tv, Sonos anlæg, iPad, smykker og tøj
Rødby Runestensvej Hus Søndag kl. 00.26 2 Louis Seize stole, palisanderbord og TCL fjernsyn
Slagelse Skælskørvej Hus Torsdag kl. 17.00 – fredag kl. 13.15 Intet stjålet
Slagelse Holmstrupvej Hus I perioden mellem d. 6. – 12. januar Endnu ikke opgjort
Slagelse Helleholm Hus Lørdag kl. 20.00 – søndag kl. 00.30 Smykker
Slagelse Herthalund Hus Lørdag kl. 08.00 – søndag kl. 10.50 Endnu ikke opgjort
Slagelse Teglparken Hus Lørdag kl. 15.00 – søndag kl. 11.30 Ure
Slagelse Teglparken Hus Lørdag kl. 20.00 – søndag kl. 11.15 Endnu ikke opgjort
Slagelse Antvorskov Alle Lejlighed Fredag kl. 13.00 – 14.00 Nylontaske
Slagelse Nykøbing Landevej Landejendom Torsdag kl. 00.00 – fredag kl. 08.00 Endnu ikke opgjort
Sorø Topshøjvej Landejendom Fredag kl. 17.30 – 21.05 Intet stjålet
Torrig Poppel Alle Hus Mandag kl. 14.00 – fredag kl. 13.45 Motorsav, skovl, radio, nøgle og pung med personlige papirer og kontanter

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

 

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Næstved Ringstedgade Fredag kl. 07.20 – 08.18 Målrettet færdselskontrol – SKOLEVEJ – seks cyklister standset, tre sigtet for manglende lygter
Næstved Solvangsvej Fredag kl. 07.12 – 08.43 Bestilt færdselskontrol – SKOLEVEJ – 10 køretøjer standset, alle 10 blev sigtet for ikke at have efterkommet anvisninger fra færdselspolitiet
Slagelse Sct. Mikkelsgade Fredag kl. 07.32 – 08.14 SKOLETILSYN – 150 biler screenet – ingen sager
Sorø Parnasvej Fredag kl. 11.15 – 11.40 Målrettet færdselskontrol – 14 køretøjer standset – ingen sager
Vordingborg Chr. Richardtsvej Fredag kl. 07.20 – 08.05 Målrettet færdselskontrol – SKOLEVEJ – 10 køretøjer standset – to cyklister sigtet for at køre uden lys
Væggerløse Væggerløsevej Fredag kl. 07.30 – 08.00 SKOLETILSYN – 14 køretøjer standset – en sigtet for ikke at have benyttet sele under kørslen

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

 

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Baarse Næstvedvej Søndag kl. 08.30 – 14.45 ATK 772 42 50 km/t 78 km/t 6 klip
Faxe Ny Strandvej Fredag kl. 06.15 – 11.55 ATK – SKOLEVEJ 446 27 50 km/t 69 km/t 1 klip
Holme-Olstrup Toksværd Bygade Fredag kl. 11.20 – 17.00 ATK 210 9 40 km/t 54 km/t -
Næstved Vordingborgvej Lørdag kl. 14.30 – 20.15 ATK 670 13 70 km/t 91 km/t -
Nørreballe Vestre Landevej Fredag kl. 07.37 – 14.00 ATK 1293 3 50 km/t 66 km/t -
Rønnede Faxevej Lørdag kl. 09.00 – 13.15 ATK 1055 29 70 km/t 98 km/t 1 klip
Sorø Smedevej Fredag kl. 07.00 – 12.45 ATK – SKOLEVEJ 561 4 50 km/t 67 km/t -

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

 

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Holeby Alsøvej Fredag kl. 19.26 26-årig mand fra Dannemare Narkokørsel
Maribo Ved Åen Fredag kl. 01.10 28-årig mand fra Valby Narkokørsel
Nakskov Maglehøjvej Fredag kl. 01.15 46-årig mand fra Nakskov Spirituskørsel
Slagelse Parkvej Søndag kl. 03.24 24-årig mand fra Vemmelev Narkokørsel, kørsel uden førerret, og da den 24-årige havde 0,9 gram hash, blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Stubbekøbing Jernbanestien Lørdag kl. 00.30 29-årig mand fra Kettinge Narkokørsel

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

8. august 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

7. august 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra onsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af onsdagen døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

6. august 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag af tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi