Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

13. januar 2021 09:07

12. januar 2021

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra tirsdag den 12. januar 2021

NYKØBING: To sigtet for salg af stoffer

Efter et tip foretog politiet tirsdag formiddag en ransagning af en adresse i Nykøbing. Her fandt politibetjentene flere små salgsposer med i alt 37,5 gram kokain, 13,7 gram methamfetamin og 7,5 gram hash. To mænd på henholdsvis 21 og 25 år blev anholdt klokken 10.00, og de blev begge sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om salg af ulovlige stoffer. De to anholdte fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 9.30, og anklagemyndigheden vil anmode om, at sagen bliver behandlet for lukkede døre.

 

NYKØBING: Flere anholdt efter fund af skydevåben

Politiet ransagede tirsdag formiddag flere adresser i Nykøbing. Det skete efter, at en 20-årig kvinde og en 24-årig mand kort før jul havde været udsat for trusler. Politiets efterforskning førte tirsdag frem til, at der blev fundet et oversavet jagtgevær med ammunition på en af adresserne, og tre personer blev anholdt tirsdag formiddag. Det er en 43-årig kvinde, en 22-årig mand og en 18-årig mand, som alle tre er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om våben, og den 22-årige er også sigtet for trusler. De anholdte fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 9.30, og anklagemyndigheden vil anmode om, at sagen bliver behandlet for lukkede døre.

 

SKÆLSKØR: Påvirket med peberspray, uden kørekort og nu uden bil

Tirsdag klokken 17.40 standsede politiet en 21-årig mand fra Skælskør på Kildevej ved Skælskør. Den bil, den 21-årige kørte i, var hverken indregistreret eller forsikret, men forsynet med et sæt nummerplader, der var meldt stjålet for en uges tid siden i Skælskør. Den 21-årige virkede påvirket, og en narkometertest gav da også udslag for cannabis. Derfor blev den 21-årige anholdt, og det viste sig, at han ikke havde noget kørekort. Da politibetjentene undersøgte bilen, fandt de en peberspray, og den anholdte blev efterfølgende sigtet for kørsel i påvirket tilstand, kørsel uden førerret, for ulovlig omgang med hittegods og for flere andre færdselslovsovertrædelser. Da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.

 

VORDINGBORG: Narkobilist standset med sømmåtter og politihund

En politipatrulje kørte onsdag klokken 0.10 på Næstvedvej lidt uden for Vordingborg, og betjentene besluttede sig for at kontrollere bilen og føreren. Da de kørte efter bilen, accelererede bilisten kraftigt og prøvede at køre fra politiet – som dog fulgte efter på det, der blev en længere tur gennem Vordingborg, indtil de nåede frem til Nyraad. På Nyraad Hovedgade ventede en hundepatrulje, som havde lagt sømmåtter ud på vejen, og derfor punkterede flugtbilisten på tre hjul. Da bilen kort efter standsede, sprang han ud af døren og stak i løb, men han havde politihunden Vargo i hælene og nåede derfor ikke langt. Det viste sig at være en 20-årig mand fra Vordingborg, som blev anholdt klokken 0.25. En narkometertest gav udslag for kokain og hash, og desuden havde han ikke noget kørekort. Han blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand, for kørsel uden førerret og for ikke at rette sig efter politiets anvisninger. Da hans bil blev undersøgt, blev der fundet to kanonslag, og den 21-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det forgangne døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Ruds-Vedby Tjørnebakken Hus Mandag kl. 16.00 – tirsdag kl. 08.45 Smykker
Øster-Ulslev Karlebyvej Landejendom Fredag d. 25/12-20 kl. 14.00 – 11/1-21 kl. 16.00 Intet stjålet

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

Mandag har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Nykøbing F Ukendt Tirsdag kl. 12.00 – 13.00 En blev sigtet for at køre på nedslidte dæk
Næstved Ringstedgade Tirsdag kl. 10.30 – 10.50 46 køretøjer kontrolleret – Ingen sager
Skælskør Ukendt Tirsdag kl. 16.35 – 20.00 5 sager i alt: 2 sager vedrørende hastighed til klip, højeste blev målt til 74 km/t i byzone – 3 sager vedrørende brug af håndholdt mobiltelefon
Slagelse Ringparken Tirsdag kl. 15.15 – 16.35 2 sager om hastighedsovertrædelse med klip i kørekortet
Slagelse - Tirsdag kl. 16.35 – 19.03

7 sager - 1 sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, kørsel uden førerret, kørsel i ikke forsikret og ikke registreret motorkøretøj, ulovlig omgang med hittegods, uberettiget brug af nummerplader og for våbenloven, da han havde en peberspray. Bilen blev beslaglagt på stedet.

Derudover blev 1 sigtet for fejl og mangler ved ulovlig toning af de forreste sideruder.

Stensved Vordingborgvej Tirsdag kl. 09.48 – 11.09 5 blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, og står til en betinget frakendelse. Højeste målte hastighed 84 km/t ved tilladte 50 km/t
Stensved Vordingborgvej Tirsdag kl. 12.38 – 13.30 4 kørte så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet. Højest målte hastighed 75 km/t ved tilladte 50 km/t

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Askeby Fanefjordgade, Damme Tirsdag klokken 6.00-8.30 ATK – bestilt færdselskontrol 40 8 50 km/t 70 km/t Et klip
Borre Klintevej, Sønderby Tirsdag klokken 12.37-16.58 ATK – bestilt færdselskontrol 267 21 50 km/t 97 km/t Fire klip og en betinget frakendelse
Korsør Skovvej Tirsdag kl. 07.02 – 10.00 ATK 382 6 50 km/t 61 km/t -
Slagelse Skælskør Landevej Tirsdag kl. 10.26 – 13.15 ATK 314 2 70 km/t 85 km/t -
Stege Rådhusgade Tirsdag klokken 9.18-10.51 ATK – bestilt færdselskontrol 28 . . . .

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I mandags har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Skælskør Kildevej Tirsdag kl. 17.40 21-årig mand fra Skælskør Narkokørsel
Vordingborg Nyraad Hovedgade Onsdag kl. 00.10 20-årig mand fra Vordingborg Narkokørsel

 

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

Flere døgnrapporter

2. marts 2021

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

1. marts 2021

Her kan du læse et uddrag fra mandagens døgnrapport

1. marts 2021

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

26.-28. februar 2021

Her kan du læse et uddrag fra weekendens døgnrapporter

26. februar 2021

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

25. februar 2021

Her kan du læse et uddrag fra torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi