Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

20. januar 2020 10:12

17.-19. januar 2020

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapportern fra weekenden 17.-19. januar 2020

 

NÆSTVED: Butikstyveri

En medarbejder i Næstved Storcenter bemærkede fredag klokken 17.03 en mand, der tog tre USB-opladere til en værdi af 900 kroner uden at betale. Politiet blev tilkaldt og det viste sig, at manden desuden havde en hårfjerner til en værdi af 600 kroner i tasken, som også var stjålet. Han blev derfor anholdt klokken 17.35, sigtet for butikstyveri, og taget med på stationen, hvorfra han blev løsladt igen klokken 22.45. Det var en 56-årig mand fra udlandet.

 

NAKSKOV: Mistede livet i færdselsuheld

En 81-årig mand mistede livet fredag aften i et færdselsuheld på Rødbyvej i Nakskov. Han kom kørende på en cykel, da han kom til at svinge ud på vejen, hvor han blev påkørt af en bil. Han blev fløjet til Rigshospitalet med helikopter, men hans liv stod ikke til at redde. De pårørende er underrettet.

 

NYKØBING FALSTER: På diskotek trods forbud

En patrulje var lørdag klokken 01.30 forbi en beværtning i centrum af Nykøbing Falster. Her havde en medarbejder bemærket en gæst, der havde forbud mod at komme på stedet. Politiet tog kontakt til gæsten, der var en 29-årig mand fra Nørre Alslev, og han blev sigtet for at overtræde restaurationsloven. Det var han ikke helt tilfreds med, så han valgte blandt andet at pege på en politibetjent og sige "Hold kæft et bøssehår". Han blev derfor også sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

 

NÆSTVED: Indbrudstyv anholdt  

En 18-årig mand fra Næstved blev anholdt fredag klokken 14.00 og sigtet for fem indbrud og tre forsøg på indbrud i private beboelsesejendomme i Næstved i perioden fra den 25. december til den 16. januar. Ved de mange indbrud blev der blandt andet stjålet en del smykker, kontanter, hævekort, nøgler, en iPad og forskellige personlige papirer. Han blev fremstillet i grundlovsforhør fredag, hvor han blev varetægtsfængslet frem til den 29. januar.

 

SLAGELSE: Knivstikkeri – 18-årig varetægtsfængslet

Lørdag aften fik politiet en anmeldelse om, at der havde været noget knivstikkeri på an adresse i Slagelse. Det viste sig, at en 18-årig mand formentlig havde stukket en 19-årig mand to gange med en kniv. Den 19-årige blev fløjet til Rigshospitalet til behandling for sine skader, og er umiddelbart uden for livsfare. Den 18-årige blev anholdt og søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet sigtet for vold af særlig farlig karakter.

 

HASLEV: Knallerist fik flere sigtelser

Under en almindelig patrulje fik et par betjente lørdag klokken 18.45 øje på en ung mand, der kom kørende på knallert ad Syrenvej i Haslev. Betjentene gjorde tegn til ham om at standse, men det synes han ikke, at han skulle. Der gik dog ikke længe før politiet fik indhentet og standset den unge mand. Det viste sig at være en 16-årig drenge fra byen. Han blev sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger, for fejl og mangler på knallerten, manglende registrering og for at have foretaget ændringer af knallerten, så den kunne køre hurtigere end den må.

 

VEMMELEV: Stjal en masse skrabelodder

I torsdags omkring klokken 17 var Dagli Brugsen på Akacievej i Vemmelev udsat for et tricktyveri, da en mand kom ind i forretningen og foregav at ville spille på Oddset. Manden lagde programmet ud over kassen med skrabelodder, og imens han lod som om, han udfyldte skemaerne, stjal han for mere end 9.000 kroner skrabelodder. Har man set noget mistænkeligt i denne forbindelse, eller kender man noget til sagen, kan man kontakte politiet på 1-1-4.  

 

HASLEV: Højtråbende mand kølede af på politistationen

En 23-årig mand kunne klokken 3.10 natten til søndag ikke finde ud af at opføre sig ordentligt, da han befandt sig ved en beværtning på Jernbanegade i Haslev. Han var både aggressiv og højtråbende og diskuterede voldsomt med politipatruljen, mens han kaldte betjentene for temmelig grimme ting. Derfor blev han anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med på politistationen i Næstved, hvor han fik lov til at køle af et par timer, inden han blev lukket ud igen klokken 6.07.

 

NÆSTVED: Råbte ukvemsord efter betjente

Et par betjente patruljerede natten til søndag klokken 3.25 på Grønnegade i Næstved, da en 17-årig ung mand fra Nykøbing F. synes, at han skulle råbe en hel del ukvemsord efter betjentene, mens folk omkring stod og hørte på. Derfor fik han en sigtelse for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand..  

 

NÆSTVED: Ville ikke acceptere bortvisning

En 18-årig mand fra Næstved var natten til søndag klokken 4.10 blevet bortvist fra et diskotek på Grønnegade i Næstved. Det ville han imidlertid ikke acceptere, heller ikke selvom politiet flere gange havde sagt, at han skulle holde sig væk. Den 18-årige blev derfor anholdt og udstyret med en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen.

 

NÆSTVED: Sigtet for at smide kanonslag

En 22-årig mand fra Karise blev tidligt søndag morgen sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. Det skete, efter at han havde kastet et tændt kanonslag ud foran en politibil, der kørte i Jernbanegade i Næstved. Den 22-årige stak af, men blev løbet op af en rapfodet betjent og sigtet.

 

MARIBO: Stjal topnøglesæt

Søndag klokken 10.32 fik politiet en anmeldelse om at der netop havde været en kunde i Silvan på Østre Landevej i Maribo, som var stukket af med en kuffert med et topnøglesæt, som han ikke havde betalt for. Der var et godt signalement af tyven, og der var også vidner, der havde set, hvilken bil han kørte i. Sidst på eftermiddagen fik politiet kontakt til den pågældende. Det var en 41-årig mand fra Rødby, og han blev sigtet for butikstyveri.

 

SAKSKØBING: Sigtet for brandstiftelse

Brandvæsen og politi var søndag på Sømosevej uden for Sakskøbing, hvor der var udbrudt brand i en bil og i ejendommens stuehus. Brandvæsenet fik ilden under kontrol, og politiet anholdt klokken 12.58 en 62-årig mand på stedet. Han er sigtet for brandstiftelse – og for hærværk, for han smed en vinflaske mod en politibil, så der kom en bule i døren. Ingen personer kom til skade ved branden, men huset fik store skader. Det overvejes i øjeblikket, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

 

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Eskilstrup Humlevænget, Ønslev Hus Lørdag klokken 8.30-23.15 Smykker og en bærbar pc af mærket Lenovo
Haslev Parcelvej Hus Mandag klokken 11.00 – fredag klokken 13.00 Smykker og kontanter
Horslunde Viemosevej Hus Mandag klokken 22.30 Værktøj
Maribo Avenavej Hus Fredag klokken 11.00-14.30 To tasker, en pung af mærket Gucci, en minkpels, en hvidguldsring, et ur af mærket Rolex og mønter
Nakskov Nørrevænget Lejlighed Søndag klokken 15.30-20.20 Kgl. Porcelæn, smykker, vandkaraffel af mærket Georg Jensen, en Gucci taske, tre Louis Vuitton tasker, sko og en kjole
Nakskov Svingelsvej Hus Fredag klokken 13.00 – søndag klokken 12.40 Ikke umiddelbart stjålet noget
Nykøbing Drosselvej, Kraghave Hus Lørdag klokken 10.00-23.20 Ikke umiddelbart stjålet noget
Nykøbing Italiensvej Hus Fredag klokken 16.25-23.15 Smykker
Nykøbing Italiensvej Hus Lørdag klokken 11.00-21.26 To bærbare pc'er af mærket HP og Lenovo og smykker
Nyrup Nyrupvej Landejendom Lørdag klokken 10.00-16.18 Skydetaske med indhold, fire jakker og smykker
Næstved Mynstersvænge Hus Fredag klokken 17.06 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Åderupvej Hus Onsdag klokken 7.00 – fredag klokken 14.20 Ikke umiddelbart stjålet noget
Nørre Alslev Gyldenbjergvej, Orehoved Hus Fredag klokken 14.30-18.05 Højttalere af mærket Dali, en emhætte af ukendt fabrikat og en trådløs højttaler
Rønnede Fuksiavej Hus Fredag klokken 17.00 – lørdag klokken 8.00 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Byskovvej Hus Torsdag klokken 8.55 – fredag klokken 0.05 Ikke umiddelbart stjålet noget
Sorø Egesvinget Hus Søndag klokken 12.00-18.50 Manchetknapper

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Bystævnet, Rønnebæk Søndag klokken 9.50-13.10 ATK – bestilt færdselskontrol 85 12 60 km/t 105 km/t To klip og en betinget frakendelse
Fuglebjerg Næstvedvej Lørdag klokken 8.50-14.00 ATK – bestilt færdselskontrol 202 28 50 km/t 70 km/t Tre klip
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Fredag klokken 5.40-11.30 ATK 3053 94 110 km/t 188 km/t Fire klip og to betingede frakendelser
Dianalund Holbergsvej, der er en skolevej Fredag klokken 7.30-13.45 ATK 453 27 50 km/t 76 km/t Et klip
Haslev Ringstedvej Fredag klokken 8.10-13.30 ATK 635 27 80 km/t 120 km/t To klip
Dannemare Skodsebøllevej Fredag klokken 16.04-18.09 Laser 28 7 50 km/t 80 km/t Syv klip
Væggerløse Gedser Landevej Fredag klokken 13.35-20.15 ATK 746 35 70 km/t 103 km/t Tre klip
Nykøbing Gaabensevej, Kraghave Lørdag klokken 13.20-20.15 ATK 2325 126 60 km/t 89 km/t 10 klip
Holme-Olstrup Landevejen Søndag klokken 6.45-9.20 ATK 253 32 60 km/t 102 km/t Otte klip og en betinget frakendelse
Stubbekøbing Stubbekøbingvej Søndag klokken 13.35-20.15 ATK 625 80 60 km/t 111 km/t 21 klip og tre betingede frakendelser

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.


 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Faxe Vinkelvej Lørdag klokken 18.12 29-årig mand fra Store-Heddinge Narkokørsel, og da der blev fundet 4,3 gram amfetamin i bilen, blev den 29-årige også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Fensmark Svinget Søndag klokken 4.34 18-årig mand fra Fensmark Spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden
Nakskov Tårsvej Fredag klokken 16.00 44-årig mand fra Harpelunde Spirituskørsel og kørsel uden førerret
Nykøbing Brogade Lørdag klokken 2.49 20-årig mand fra Nykøbing Spirituskørsel
Næstved Køgevej Fredag klokken 23.48 22-årig mand fra Næstved Narko- og spirituskørsel
Nørre Alslev Rigavej, Gundslev Fredag klokken 22.01 25-årig mand fra Holeby Narkokørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Fredag klokken 0.35 25-årig mand fra København Narkokørsel
Søllested Skodsebøllevej Fredag klokken 16.08 44-årig mand fra Søllested Spirituskørsel

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

26. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Læs her et uddrag fra torsdagens døgnrapport

25. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 24. april

Vejvrede, stoffer og en hardballpistol. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

24. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 23. april

Her kan du læse et uddrag af tirsdagens døgnrapport