21. januar 2020
Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra tirsdag den 21. januar 2020
NÆSTVED: Butikstyv havde ulovlig kniv
Politiet blev tirsdag klokken 17.16 kaldt til Bilka i Næstved Storcenter, hvor flere medarbejdere tilbageholdt en mand, der havde stjålet tøj og to oksemørbrader. Det var en 21-årig mand fra Præstø, og han blev anholdt klokken 17.20 og sigtet for butikstyveri. Da politibetjentene undersøgte ham, fandt de en låsbar foldekniv med et blad på seks cm, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven. Den 21-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 19.41.
SLAGELSE: Standset i stjålet bil
Natten til onsdag standsede politiet en VW, der kørte på Landevejen i Holme-Olstrup. De nummerplader, der sad på bilen, viste sig at været stjålet, og det var bilen også, viste det sig. Bilen var forsvundet efter en prøvekørsel fra en forhandler den 3. januar, og føreren af bilen – en 21-årig mand fra Dragør – var identisk med den "kunde", der havde lånt bilen til prøvekørslen. Den 21-årige blev anholdt klokken 1.07 og sigtet for tyveri af bilen og for tyveri af nummerplader. Der blev fundet en lille pose med 14,3 gram skunk, og den anholdte blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 21-årige blev afhørt på politistationen i Næstved, og da han var eftersøgt i forbindelse med en fængselsstraf, blev han onsdag morgen overført til afsoning.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Næstved | Meteorvej | Hus | Onsdag klokken 1.57 | PH-lampe |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Fuglebjerg | Slagelsevej | Tirsdag klokken 21.00-23.13 | Tre blev sigtet for at køre hurtigere end tilladt. Alle tre står til et klip i kørekortet, og en blev sigtet for at køre så hurtigt, at det udløser et kørselsforbud |
Nykøbing | P.M. Møllersvej | Tirsdag klokken 7.30-8.10 | Seks blev sigtet for forskellige færdselslovsovertrædelser |
Nykøbing | Skovalleen | Tirsdag klokken 7.40-8.12 | Ingen sager |
Nykøbing | Vestensborg Alle | Tirsdag klokken 7.40-8.12 | Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Glumsø | Nyvej | Tirsdag klokken 11.50-17.15 | ATK | 487 | 127 | 50 km/t | 106 km/t (!) | 16 klip og en betinget frakendelse |
Haslev | Køgevej | Tirsdag klokken 11.3-13.30 | ATK | 172 | 11 | 50 km/t | 97 km/t | Et klip og en betinget frakendelse |
Horslunde | Nakskovvej | Tirsdag klokken 5.30-12.10 | ATK | 139 | 15 | 70 km/t | 129 km/t | Tre klip og en betinget frakendelse |
Rønnede | Faxevej, Kongsted | Tirsdag klokken 8.24-10.30 | ATK | 612 | 44 | 60 km/t | 86 km/t | Et klip |
Sorø | Fulbyvej | Tirsdag klokken 13.45-20.00 | ATK | 154 | 37 | 60 km/t | 94 km/t | Ni klip |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718