Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

30. oktober 2020 09:26

29. oktober 2020

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten fra torsdag den 29. oktober 2020

KORSØR: 72 km/t på Skovvej

En af målebilerne fra politiets automatiske trafikkontrol stod torsdag mellem klokken 7.09 og 10.10 på Skovvej ved Hvedevej i Korsør. Her er hastighedsbegrænsningen 50 km/t, og det var der 11 ud af 521, der ikke overholdt. En blev målt til at køre 72 km/t, og det giver et klip i kørekortet.

 

SLAGELSE: Stjal bil fra ekskæreste

Efter et opgør med sin ekskæreste torsdag morgen stjal en 21-årig mand fra Føllenslev hendes bil. Bilen blev efterlyst af politiet, som dog fandt frem til den på en adresse i Slagelse torsdag aften. Den 21-årige blev anholdt klokken 17.49 og sigtet for tyveri af bilen. Han blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 19.08.

 

HASLEV: Viftede med den forkerte finger

Torsdag aften kørte en politipatrulje i Haslev, og i Søndergade kørte betjentene uden om en cyklist. Cyklisten fandt anledning til at give betjentene en fuckfinger, og derfor blev han stoppet. Det var en 62-årig mand fra byen, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

NYRUP: Mistænkt for knivstikkeri meldte sig selv

Natten til lørdag klokken 0.15 mødte to mænd op til en privat fest på Nyrupvej i Nyrup, hvor de ikke var inviteret. Da de alligevel forsøgte at komme ind, opstod der slagsmål og i den forbindelse blev en ung mand stukket med kniv i brystregionen. Politiet og ambulance blev tilkaldt, og den unge mand blev fløjet med helikopter til rigshospitalet, hvor han blev behandlet for sine skader. En mand blev kort efter anholdt og sigtet for forsøg på manddrab – det var en 23-årig mand fra Dianalund. Han blev søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han efterfølgende blev varetægtsfængslet. Det lykkedes for den anden at stikke af, men onsdag aften meldte han sig selv til politiet. Det drejer sig om en 24-årig mand fra lokalområdet, der blev anholdt og sigtet for forsøg på manddrab. Han blev i går fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 25. november.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse.

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Dianalund Karsholtevej Torsdag klokken 08.50 – 09.20 52 køretøjer kontrolleret – 1 sigtet for at køre for stærkt.
Nykøbing F. Gaabensevej Torsdag klokken 11.55 – 12.52 14 køretøjer standset og kontrolleret: En blev sigtet for ikke at anvende sikkerhedssele og en for at have brugt håndholdt mobiltelefon under kørslen
Vordingborg Bakkebøllevej Torsdag klokken 13.50-14.36 Bestilt færdselskontrol: Fire knallertkørere blev standset og kontrolleret – en blev sigtet for ikke at have den lovpligtige ansvarsforsikring i orden, og en enkelt knallert blev taget med til politistationen til nærmere undersøgelse

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fjenneslev Ringstedvej Torsdag klokken 05.30 – 11.50 ATK 1040 11 60 km/t 103 km/t 3 klip og 2 betingede frakendelser
Korsør Skovvej Torsdag klokken 07.09 – 10.10 ATK 521 11 50 km/t 72 km/t 1 klip
Nykøbing F. Gaabensevej Torsdag klokken 13.42 – 20.00 ATK 3995 42 60 km/t 90 km/t 3 klip
Slagelse Skælskør Landevej Torsdag klokken 10.43 – 13.10 ATK 485 2 70 km/t 88 km/t -

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Kanalvej Torsdag klokken 10.08 59-årig mand fra Agersø Spirituskørsel
Sakskøbing Nykøbingvej Torsdag klokken 16.02 61-årig mand fra Toreby Spirituskørsel

 

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Jacob Rytz Hansen
E-mail: jha145@politi.dk

Tlf.: 2916 5980

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

27. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag. 26 marts

Efterlysning af vidner, hash og et overfald. Se uddraget af tirsdagens døgnrapport

26. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 25. marts

Kød, knallert og kanonslag. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

25. marts 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne for weekenden 22.-24. marts

Her kan du læse et uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 22.-24. marts