Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

10. september 2019 09:53

9. september 2019

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten mandag den 9. september 2019

SORØ: Påsat brand

Politiet fik mandag klokken 06.43 en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i et anneks ved en villa på Lupinvej i Sorø. De første undersøgelser viste, at branden var påsat, og klokken 09.55 blev en 53-årig mand fra Sorø anholdt, sigtet for brandstiftelse. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør tirsdag. Heldigvis kom ingen til skade ved branden og der skete kun mindre skader på ejendommen.

 

NYKØBING FALSTER: Butikstyv havde indrejseforbud

Politiet fik mandag klokken 14.02 en anmeldelse fra Netto på Vestensborg Alle, hvor personalet havde standset en butikstyv, der havde stjålet madvarer til en værdi af 345 kroner. Det viste sig at være en 49-årig mand fra udlandet, der havde indrejseforbud i Danmark. Han blev derfor sigtet for både butikstyveri og for at overtræde sit indrejseforbud.

 

RØDBY: Menneskesmugling

Ved den rutinemæssige indrejsekontrol i Rødby standsede politiet mandag klokken 17.15 en bus, der ankom fra Tyskland. I bussen sad en 21-årig mand og en 20-årig kvinde, der begge var fra udlandet og rejste sammen. Manden havde papirerne i orden, men det havde kvinden ikke. Kvinden blev derfor sigtet for ulovligt ophold i Danmark og manden for menneskesmugling. De blev kørt til henholdsvis arresten i Nykøbing Falster og Storstrøms Fængsel, og vil blive fremstillet i grundlovsforhør tirsdag.

 

NÆSTVED: Stak af efter færdselsuheld

Politiet fik mandag klokken 21.48 en anmeldelse om et færdselsuheld ved krydset mellem Slagelsevej og Havnegade. Her havde en 18-årig mand fra Holme-Olstrup kørt over for rødt og var blevet påkørt af en anden bil. Den 18-årige valgte at stikke af fra uheldet, først i bil og derefter til fods, men blev dog hurtigt standset af politiet. Det viste sig, at han var påvirket af euforiserende stoffer og havde desuden en ulovlig kniv på sig. Han blev derfor sigtet for både narkotikakørsel og for at overtræde knivloven.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Orenæsvej Hus Lørdag kl. 5.30 til mandag kl. 9.30 Vides endnu ikke
Slagelse Floridavej Hus Fredag kl. 10 Vides endnu ikke
Fensmark Røjlevej Lejlighed Søndag kl. 22 til mandag kl. 13 Philips bluetooth-højtaler, jackstik og småmønter
Slagelse Jernbanegade Lejlighed Torsdag kl. 16.30 – mandag kl. 8.30 Kontanter

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Vestmotorvejen Kl. 5.20 – 8.40 ATK 3282 201 110 km/t 154 km/t 4
Rude Næstved Landevej Kl. 9.25 – 11.33 ATK 151 0 80 km/t - 0
Næstved Karrebækvej Kl. 8.50 - 13 ATK 776 34 50 km/t 75 km/t 3
Haslev Skuderløsevej Kl. 12 – 17.10 ATK 251 46 50 km/t 82 km/t 7
Dianalund Skellebjergvej Kl. 13.45 – 19.45 ATK – bestilt færdselskontrol 514 9 70 km/t 91 km/t -

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Rødby Havnegade Kl. 10.30 – 11.30 54 køretøjer blev kontrolleret og af dem havde en knallertkører ikke forsikringspapirerne i orden, og en anden knallertkører havde ændret sin knallert, så den kunne køre hurtigere end tilladt.
Vordingborg Mønsvej Kl. 12.30 – 13.20 12 køretøjer blev kontrolleret og af dem var der en bilist, der kørte bil selv om han var blevet frakendt førerretten, en havde overladt føringen af sin bil til en, der ikke havde førerret, og en talte i håndholdt telefon, mens han kørte bil.

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

18. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra onsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag fra onsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

17. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport

Uddrag fra tirsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

16. april 2024

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra mandagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag fra mandagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi