Julens døgnrapporter
Her kan du læse uddrag fra julens døgnrapporter
HERLUFMAGLE: Indbrudstyv taget
En 44-årig mand fra Slagelse forsøgte tirsdag klokken 04.22 at bryde ind i en erhvervsejendom på Vandværksvej i Herlufmagle. Her blev han dog set af et vidne og valgte at flygte fra stedet. En hundepatrulje blev tilkaldt, og hunden fik hurtigt snuset sig frem til den 44-årige mand, der havde forsøgt at gemme sig i et krat. Han blev anholdt klokken 05.40 og sigtet for indbrud. I hans bil fandt politiet desuden forskellige små poser med noget pulver i, som viste sig at være amfetamin. Han blev derfor også sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt igen klokken 12.05.
SKÆLSKØR: Uden kørekort med våben i bilen
En patrulje bemærkede tirsdag klokken 06.45 en bil, der kom kørende på Norvejen i Skælskør. Bilen blev ført noget usikkert, og da patruljen tog kontakt til føreren, viste det sig, at han virkede påvirket af euforiserende stoffer. Herudover havde han intet kørekort, og i bilen fandt politiet desuden en ulovlig kniv og en pistol. Han blev derfor anholdt klokken 06.50 og sigtet for at overtræde både knivloven, våbenloven, færdselsloven og lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt igen klokken 08.55. Det var en 24-årig mand fra Skælskør.
HASLEV: Ulovligt fyrværkeri
Politiet fik tirsdag klokken 13.01 en anmeldelse om, at der på Skolevænget ved Dalby Hallen lå noget, der lignede hjemmelavet fyrværkeri. Sprængdelen var på størrelse med en knyttet hånd. Forsvarets bomberyddere blev derfor tilkaldt og klokken 15.38 blev bomben sprængt i stykker.
SAKSKØBING: Truede politiet
Politiet blev tirsdag klokken 20.25 kaldt ud til en café i Sakskøbing, hvor en gæst havde skabt lidt tumult. Da politiet ankom og tog kontakt til manden – som var en 38-årig mand fra lokalområdet – blev han vred og aggressiv. Han forsøgte at slå ud efter en politibetjent, spyttede og råbte både trusler og skældsord efter politiet. Han blev derfor anholdt klokken 20.40 og taget med på stationen, hvorfra han blev løsladt igen onsdag klokken 12.25
SANDVED: 17-årig bag rattet uden voksen
En patrulje var onsdag klokken 02.05 forbi en parkeringsplads ved Grønbro Skole. Her mødte de fem unge i en bil, hvor føreren – der var fra Skælskør – viste sig kun at være 17 år. Han måtte derfor ikke sidde bag rattet uden en voksen ledsager og blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.
KORSØR: Bil beslaglagt
Politiet standsede onsdag klokken 02.54 en bil, der kom kørende på Revvej i Korsør. Føreren – der var en 38-årig mand fra Korsør – havde ikke kørekort, og da det ikke var første gang, at han var blevet taget i at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.
SLAGELSE: Røveri på tankstation
Onsdag klokken 05.08 kom en mand ind i butikken på Cirkel K på Mariendals Alle i Slagelse. Her truede han en ekspedient til at udlevere 30 kartoner cigaretter, hvorefter han løb ud af butikken igen. Han var 20-24 år, cirka 170-175 centimeter høj og almindelig af kropsbygning. Han havde et udenlandsk udseende, men talte dansk. Han var iført en mørk hættetrøje, rød tophue, mørke bukser og havde en halsedisse op over næse og mund. Han havde desuden handsker på og medbragte en sort sportstaske med blå kanter. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set manden. Ring 1-1-4.
SLAGELSE: Fyrværkeri stjålet fra container
Onsdag formiddag klokken 10.44 blev det opdaget, at der var stjålet fyrværkeri fra en container, der stod på Idagårdsvej i Slagelse. Metalcontaineren var skåret op med en vinkelsliber, og flere kasser med fyrværkeri var stjålet. Nogle af kasserne blev kort efter fundet på en sti et stykke derfra. Politiet hører gerne fra vidner, der kan have set eller hørt noget i forbindelse med tyveriet.
SORØ: Mand død i færdselsuheld
En 44-årig mand kom onsdag aften klokken 21.01 kørende ad Ringstedvej i Sorø i vestgående retning, da han pludselig kørte i grøften. Selv om tililende folk gav manden førstehjælp på stedet, stod hans liv ikke til at redde. De pårørende er underrettet.
NYKØBING F.: Kastede med heksehyl
Formentlig i et misforstået forsøg på at lave sjov smed en 18-årig mand onsdag aften klokken 21.28 et heksehyl ind ad døren i en lejlighed på Stubbekøbingvej i Nykøbing F. Heksehylet endte under et køleskab, hvor det antændte et tæppe med en del røgudvikling til følge. Brandfolk fik styr på brand og røg, og ingen kom heldigvis noget til. Men den 18-årige blev sigtet efter beredskabsloven.
NÆSTVED: Taget på fersk gerning
En vaks borger kunne onsdag klokken 23.41 høre, at der blev smadret et vindue et sted på Fåborgvej i Næstved, så han tilkaldte politiet, som minuttet efter var på stedet. Her traf de en 18-årig mand fra byen, der var i færd med at begå indbrud i et hus. Han blev anholdt og sigtet for indbrud.
NYKØBING F.: Fuld mand bankende på ruder og slog med knytnæver
En temmelig beruset mand havde natten til torsdag klokken 00.26 forvildet sig ind i en baggård på Slotsgade i Nykøbing F. Her gik han og bankede på vinduerne og kunne tilsyneladende ikke finde ud af at gå hjem. Til sidst gik en mandlig beboer ud til den forstyrrende mand, for at vise ham ud af gården. Men det gjorde ham tilsyneladende noget vred, for pludselig slog han beboeren flere gange i ansigtet. Så blev politiet tilkaldt og manden, der er 31 år og fra Idestrup, blev anholdt og sigtet for vold. Han blev taget med på politistationen, hvor han fik lov at køle lidt ned.
HASLEV: Forsøgte at stikke af på knallert
Natten til torsdag klokken 1.21 traf en politipatrulje en temmelig hurtigtkørende knallertkører uden styrthjelm og med en ulovlig passager bag på, da de kom kørende ad Vibevej i Haslev. Føreren ville imidlertid ikke standse, da politiet gav tegn til ham. I stedet forsøgte han at stikke af. Der gik dog ikke længe, før politiet fik fat i ham. Det viste sig at være en 16-årig dreng fra byen, som blev sigtet for en del overtrædelser af færdselsloven.
TAPPERNØJE: Brand i knallert
Politiet fik torsdag klokken 19.20 en anmeldelse om, at en knallert brændte på Smidstrupvej i Tappernøje. Der var ingen forulykkede personer i nærheden, og politiet vurderer, at branden formentlig var påsat. Politiet hører gerne fra vidner, der kan have set noget i forbindelse med branden.
SLAGELSE: Påvirket uden kørekort på tur med kniv og kanonslag
I forbindelse med en almindelig patruljering, standsede et par betjente natten til fredag klokken 00.05 en 25-årig mand uden fast bopæl, da han kom kørende i bil ad Parkvej i Slagelse. Han virkede noget påvirket, og narkometertesten viste da også positiv for hash, amfetamin og kokain. Han havde ingen førerret og da politiet ransagede hans bil, fandt de en del ulovligt fyrværkeri (bl.a. flere kanonslag), en ulovlig kniv, noget hash og noget ammunition. Så den 25-årige blev sigtet efter fyrværkeriloven, efter våbenloven, efter lov om euforiserende stoffer og for at køre påvirket i frakendelsestiden.
NÆSTVED: Brand i biler
Natten til fredag opstod der brand i en bil, der holdt parkeret på Ejlersvej i Næstved. Branden bredte sig til en anden bil, og en tredje bil fik også brandskader. Brandvæsen og politi blev tilkaldt, og brandfolkene fik styr på flammerne. Branden er formentlig startet i motorrummet på den ene bil, og politiet har ikke mistanke om, at branden kan være påsat.
INDBRUD
Politiet har hen over julen modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Dalmose | Ørnevej | Villa | Tirsdag kl. 10 – torsdag kl. 20.50 | Computer |
Fuglebjerg | Tystrupvej | Villa | Tirsdag kl. 11.15 – 22.45 | B&O høretelefoner, Gibson guitar m. kasse, Nilfisk støvsuger, USB-HHD stik, Hauwei smartur, |
Fuglebjerg | Bendslevvej | Landejendom | Tirsdag kl. 11 – onsdag kl. 13 | Lænestol |
Haslev | Floraparken | Villa | Mandag kl. 14- 18 | Vides endnu ikke |
Horslunde | Jernbanevej | Villa | Tirsdag kl. 16.30 | Taske og nøgler |
Horslunde | Bryggerivej | Villa | Tirsdag kl. 15.30 – onsdag kl. 13.25 | Intet stjålet |
Korsør | Korsør landevej | Villa | Onsdag d. 20. dec. – torsdag kl. 12 | Sølvtøj, krystalglas og el- og håndværktøj |
Maribo | Maribovej | Villa | Fredag kl. 13 – mandag kl. 7 | Vides endnu ikke |
Nakskov | Svingelsvej | Villa | Tirsdag kl. 23.30 – onsdag kl. 8.30 | Vides endnu ikke |
Nakskov | Boelsvej | Villa | Fredag kl. 02.06 | Intet stjålet |
Nysted | Skovstræde | Landejedom | Mandag kl. 13 – torsdag kl. 10.50 | Vides endnu ikke |
Næstved | Violvej | Villa | Onsdag kl. 23.32 | Intet stjålet |
Næstved | Fåborg | Villa | Onsdag kl. 23.41 | Vides endnu ikke |
Næstved | Ejlersvej | Lejlighed | Tirsdag d. 10. dec. – mandag kl. 00 | Pengeskab |
Næstved | Teglværksvej | Landejendom | Lørdag kl. 9.30 – torsdag kl. 11.05 | Sølvtøj |
Rødby | Lærkevej | Villa | Fredag kl. 01.19 | Pung med kontanter og nøgler |
Sorø | Frederiksbergvej | Villa | Tirsdag kl. 15 – torsdag kl. 9 | Bærbar pc, |
Tappernøje | Sneserevej | Villa | Mandag kl. 16 – 21.40 | Vides endnu ikke |
Tappernøje | Sneserevej | Villa | Søndag kl. 12 – tirsdag kl. 10.36 | Intet |
Tappernøje | Saksholmvej | Lejlighed | Tirsdag kl. 16 – onsdag kl. 01.14 | Jakke, parfume, Samsung tv og undertøj |
Vordingborg | Københavnsvej | Villa | Mandag kl. 8.50 – onsdag kl. 12.30 | Smykker |
Vordingborg | Kirsebærvej | Villa | Torsdag d. 12. dec. – torsdag kl. 12 | Børste og spejl i sølv |
Væggerløse | Rådhusparken | Villa | Tirsdag kl. 13 – onsdag kl. 14 | PlayStation, Ipads og herreur |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i julens løb haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Faxe | Køgevej | Torsdag kl. 13.36 – 16.36 | ATK | 209 | 24 | 60 km/t | 85 km/t | 5 klip |
Haslev | Vordingborgvej | Mandag kl. 8.25 – 13.30 | ATK | 685 | 59 | 50 km/t | 82 km/t | 12 klip |
Haslev | Ny Næstvedvej | Torsdag kl. 10.51 – 12.51 | ATK | 1215 | 6 | 70 km/t | 94 km/t | - |
Korsør | Vestmotorvejen | Torsdag kl. 10.09 – 16.10 | ATK | 10812 | 144 | 90 km/t | 140 km/t | 6 klip |
Lundby | Næstvedvej | Onsdag kl. 11 – 17.25 | ATK | 680 | 98 | 60 km/t | 112 km/t | 13 klip og tre betingede frakendelser |
Sorø | Kalundborgvej | Mandag kl. 13.45 – 20 | ATK | 888 | 80 | 60 km/t | 112 km/t | 9 klip og en betinget frakendelse |
Tappernøje | Sydmotorvejen | Tirsdag kl. 12 – 16.30 | ATK | 3870 | 30 | 130 km/t | 197 km/t | 7 betingede frakendelser |
Vordingborg | Sydmotorvejen | Onsdag kl. 11.19 – 16.30 | ATK | 4062 | 211 | 90 km/t | 156 km/t | 25 klip og en betinget frakendelse |
TRAFIKKONTROLLER
Der har i de seneste døgn været følgende trafikkontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Korsør | - | Onsdag kl. 15 – 18 | Målrettet færdselskontrol: 25 køretøjer standset – en sigtet for at tale i håndholdt mobil, tre sigtet for fejl og mangler på køretøjet, en sigtet for manglende forsikring, en sigtet for at køre på knallert uden hjelm, en sigtet for ulovlig knallert og ikke at have knallertbevis. |
Nykøbing F. | - | Torsdag kl. 13.45 – 20.15 | Målrettet færdselskontrol: 67 køretøjer kontrolleret – en sigtet for spirituskørsel, fire sigtet for ikke an anvende sikkerhedssele, en sigtet for ikke at have anvende sikkerhedsudstyr til barn, en sigtet for at tale i håndholdt mobil, en sigtet for forkert lygteføring, to sigtet for ikke at have kørekort med, en sigtet for kørsel uden førerret, fire klip og en betinget frakendelse for hastighedsovertrædelse. |
Vordingborg | - | Mandag kl. 10 – 12 | 17 køretøjer – to sigtet for ikke at respektere færdselstavle |
Vordingborg | . | Onsdag kl. 13.30 – 18 | Målrettet færdselskontrol: Syv blev sigtet for at køre mere end det tilladte og af dem kan fire se frem til et klip i kørekort. En blev sigtet for fejl og mangler på køretøjet |
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I de seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Eskilstrup | Nykøbingvej | Torsdag kl. 11.25 | 30-årig mand fra Glumsø | Kørsel i påvirket tilstand |
Gedser | Gedser Landevej | Torsdag kl. 16.10 | 32-årig mand fra Gedser | Spirituskørsel |
Guldborg | Storstrømsvej | Onsdag kl. 00.07 | 22-årig mand fra Nørre-Alslev | Kørsel i påvirket tilstand |
Nakskov | Perlestikkergade | Tirsdag kl. 5 | 30-årig mand fra Nakskov | Spirituskørsel |
Næstved | Grønvej | Tirsdag kl. 1 | 28-årig mand fra Næstved | Kørsel i påvirket tilstand |
Rødby | Nakskov Landevej | Tirsdag kl. 21.25 | 25-årig kvinde fra Søllested | Spirituskørsel |
Rønnede | Vordingborgvej | Onsdag kl. 4.27 | 24-årig mand fra Næstved | Kørsel i påvirket tilstand |
Skælskør | Skovvej | Tirsdag kl. 6.45 | 24-årig mand fra Skælskør | Kørsel i påvirket tilstand |
Slagelse | Parkvej | Fredag kl. 00.05 | 25-årig mand uden fast bopæl | Kørsel i påvirket tilstand |
Stege | Kostervej | Tirsdag kl. 16.30 | 55-årig mand fra Borre | Kørsel i påvirket tilstand |
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718