Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 3. november
Her kan du finde et uddrag fra døgnrapporten fra mandag den 3. november
ESKILSTRUP: Gik på jernbaneskinnerne
Mandag klokken 10.50 fik politiet en anmeldelse om, at en person gik på skinnerne ved stationen i Eskilstrup, og en politipatrulje blev sendt til stedet. Det var en 15-årig pige fra Nordfalster, og da politiet ankom, var hn kommet væk fra skinnerne. Hun blev fulgt hjem til sine forældre, hvor hun blev sigtet for overtrædelse af jernbaneloven og for forstyrrelse af samfærdselsmidlerne. Togtrafikken blev midlertidigt standset for alle eventualiteters skyld, men blev hurtigt åbnet igen. Da den 15-årige virkede ude af balance, blev hun senere kørt til behandling på sygehuset.
RØDBYHAVN: Ankom trods indrejseforbud
Mandag aften ankom en bus med færgen til Rødbyhavn, og ved indrejsekontrollen traf politiets udlændingekontrolafdeling en 46-årig rumænsk kvinde. Det viste sig, at kvinden havde et forbud mod at rejse ind i Danmark, så hun blev anholdt klokken 20.22 og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør senere tirsdag.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
| By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
| Slagelse | Møllekrogen | Mandag klokken 5.40-16.00 | Nøgler, parfume og en sparegris med kontanter |
| Vordingborg | Aarsleffsgade | Mandag klokken 14.00-15.00 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
| By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
| Bogø By | Grønsundvej | Mandag klokken 15.21-21.51 | ATK | 745 | 20 | 80 km/t | 135 km/t | Et klip og en betinget frakendelse |
| Dannemare | Skodsebøllevej | Mandag klokken 11.54-12.14 | ATK | 12 | - | - | - | - |
| Haslev | Bråbyvej | Mandag klokken 5.43-9.51 | ATK | 392 | 14 | 50 km/t | 73 km/t | Tre klip |
| Holme-Olstrup | Landevejen | Mandag klokken 10.36-12.06 | ATK | 860 | - | - | - | - |
| Korsør | Vestmotorvejen | Mandag klokken 13.27-19.30 | ATK | 5797 | 141 | 90 km/t | 133 km/t | Tre klip |
| Nakskov | Højrebyvej | Mandag klokken 7.26-8.26 | ATK – bestilt færdselskontrol | 336 | 1 | 70 km/t | 88 km/t | - |
| Nakskov | Maribovej | Mandag klokken 5.48-6.48 | ATK | 59 | - | - | - | - |
| Nykøbing | Gaabensevej | Mandag klokken 10.41-16.30 | ATK | 1871 | 73 | 50 km/t | 81 km/t | Otte klip |
| Sakskøbing | Guldborgvej | Mandag klokken 17.38-22.38 | ATK – bestilt færdselskontrol | 92 | 9 | 80 km/t | 119 km/t | To klip |
| Søllested | Rødbyvej | Mandag klokken 9.14-10.44 | ATK | 106 | 1 | 80 km/t | 101 km/t | - |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
| By | Vej | Tidspunkt | ? |
| Dianalund | - | Mandag klokken 20.50-21.20 | Ingen sager |
| Slagelse | - | Mandag klokken 20.45-21.45 | Ni køretøjer blev standset og kontrolleret: Ingen sager |
| Slagelse | Holbækvej | Mandag klokken 21.30-22.00 | To køretøjer blev standset og kontrolleret – ingen sager |
| Sorø | Holbækvej | Mandag klokken 19.35-20.05 | Bestilt færdselskontrol: Tre bilister og fem knallerter blev kontrolleret, og det gav ingen sager. En cyklist blev sigtet for at køre uden lys på cyklen |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet ikke standset nogen påvirkede trafikanter.
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718