Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

31. oktober 2025 11:32

Uddrag fra torsdagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag fra torsdagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi

FÆNGSELSSTRAFFE FOR OMFATTENDE KAFFETYVERIER

Udlændingekontrolafdelingen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt onsdag to rumænske mænd på 27 og 30 år. Det skete efter en omfattende efterforskning af kaffetyverier i en lang række supermarkeder. De to anholdte er sigtet for i alt 35 tyveriforhold, som er begået i september og oktober i Næstved, Ålsgårde, Svinninge, Holbæk, Skælskør, Nykøbing Sj., Vemmelev, Kolding, Svendborg, Kalundborg, Slagelse, Sorø, Dianalund, Hvalsø, Skælskør, Holme-Olstrup, Humlebæk, Nivå, Hørsholm, Kgs. Lyngby, Helsingør, Vig, Vordingborg, Nørre Alslev og Korsør. Der er efter politiets vurdering stjålet kaffe for et beløb i omegnen af 140.000 kroner. Begge de anholdte afsoner aktuelt en dom fra oktober måned, hvor de blev idømt 40 dages fængsel for tilsvarende kriminalitet.

De anholdte blev i går fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing F., hvor de begge fik en straksdom. Den 30-årige mand blev idømt 1 års fængsel og 9 års udvisning for 35 forhold, og den 27-årige mand blev idømt 6 måneders fængsel og 6 års udvisning for seks forhold.

Udlændingekontrolafdeling Øst (UKA Øst) er en afdeling i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Øst er placeret i Rødbyhavn. UKA Øst efterforsker kriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupper på Sjælland og Lolland-Falster og har et tæt samarbejde med de øvrige politikredse på Sjælland. UKA Øst har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland via Rødbyhavn og Gedser.

 

ESKILSTRUP: Halmballebrand – mand sigtet efter brandlovgivningen

Der opstod i går ved middagstid brand i flere tusinde halmballer på en mark ved Eskilstrup. Politi og brandfolk var hurtigt på stedet, og der blev iværksat en kontrolleret nedbrænding, som forventes at blive afsluttet i løbet af i dag. Ingen kom til skade ved branden, men da halmballerne var placeret for tæt på nogle bygninger, blev en 47-årig mand sigtet efter brandlovgivningen.

 

GLUMSØ: Kørte ind i hus

I går klokken 14.37 mistede en kvindelig bilist kortvarigt herredømmet over sin bil, da hun kom kørende ad Ringstedvej i Glumsø. Det endte med, at hun kørte ind i en husmur med skader på både bil og hus til følge. Den kvindelig fører blev efterfølgende kørt til sygehuset for et tjek.

 

SORØ: Påvirket kvinde kunne ikke tage vare på sig selv

Politiet fik i går eftermiddags en anmeldelse om, at en kvinde virkede temmelig påvirket, da hun befandt sig ved sin parkerede bil på Tuelsø rasteplads ved Sorø. Et par minutter senere var en politipatrulje på stedet, og betjentene var ikke i tvivl om at kvinden, der er 40 år og fra Vestsjælland, var kraftigt påvirket. Ved en nærmere undersøgelse af kvindens bil, blev der da også fundet både amfetamin og hash. Den 40-årige blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Kvinden var imidlertid så påvirket, at betjentene vurderede, at hun ikke kunne tage vare på sig selv. Derfor blev hun taget med på politistationen, hvor hun hvilede ud nogle timer, indtil hun blev løsladt igen tidligt i morges.

 

TUREBY: Brand i hus

Heldigvis kom ingen til skade ved en brand, der opstod i et hus på Ulstrupvej i Tureby i går eftermiddags. Politiet og brandvæsnet var hurtigt på stedet, hvor brandfolkene gik i gang med at få flammerne under kontrol. Det var formentlig nogle el-installationer, der var årsag til branden, men det skal politiets brandundersøgelser afdække. Huset blev brandskadet i flere rum og sodskadet over det hele. Branden var helt slukket ud på aftenen.

 

KORSØR: Fjernede valgplakater – er sigtet for hærværk

I tirsdags blev nogle valgplakater, der hang i et vejkryds i Korsør, fjernet. Sagen er blevet efterforsket som hærværk, og i går lykkedes det politiet at finde frem til en lokal mand, der blev sigtet i sagen. Hærværk mod valgplakater er desværre noget, som politiet oplever under de fleste valgkampe. Politiet tager anmeldelser om hærværk mod valgplakater meget alvorligt og behandler som udgangspunkt sagerne som hærværk efter straffelovens bestemmelser.

 

SKÆLSKØR: 81-årig blev udsat for røveri – 33-årig anholdt og sigtet

Mandag den 29. september blev en 81-årig kvinde fra Skælskør ringet op af "Lars fra banken". Han forklarede, at bankerne i øjeblikket oplevede en del svindel, og at banken gerne ville sikre den 81-åriges værdier. Derfor ville de sende et bankbud, som ville tage smykker og andre værdier med retur til en bankboks. Kort efter ankom en mand til adressen, og han fik udleveret nogle smykker, men på et tidspunkt anede den 81-årige uråd og forlangte at få sine smykker retur. Gerningsmanden gav hende et skub, så hun mistede balancen, og herefter forsvandt han fra stedet med smykker for en betragtelig værdi. Politiet har siden efterforsket sagen, og i går formiddags blev en 33-årig mand anholdt og sigtet for røveriet. Det forventes, at den 33-årige fremstilles i grundlovsforhør i dag.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn ikke modtaget anmeldelser om indbrud i privat beboelse.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Rødebrovej Kl. 12.35 – 19.00 ATK 873 42 60 km/t 101 km/t 5 klip og en betinget frakendelse
Kalvehave Præstøvej Kl. 16.45 – 22.45 ATK 500 24 50 km/t 72 km/t 3 klip
Nykøbing F. Egetvej Kl. 06.24 – 08.00 ATK 66 0 50 km/t - -
Næstved Skyttemarksvej Kl. 13.30 – 18.00 ATK 850 18 50 km/t 73 km/t 2 klip
Næstved Købmagergade Kl. 18.40 – 19.40 ATK – bestilt færdselskontrol 33 0 50 km/t - -
Nørre-Alslev Stubbekøbingvej Kl. 09.17 – 12.10 ATK 308 11 50 km/t 67 km/t -
Slagelse Bildsøvej Kl. 13.45 – 19.15 ATK 716 41 50 km/t 82 km/t 11 klip og en betinget frakendelse

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Faxe Ladeplads Strandvejen Kl. 17.21 – 17.53 Alle kørte pænt
Sorø Kalundborgvej Kl. 21.05 – 21.25 En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet
Tappernøje Flere steder Kl. 16.00 – 17.00 En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket trafikant:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nakskov Tårsvej Kl. 10.48 26-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Rødby Færgestationsvej Kl. 12.08 32-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Stenlille Nordskovvej Fredag kl. 00.40 54-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Vordingborg Valdemarsstien Kl. 09.44 46-årig mand Spirituskørsel

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

30. oktober 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 29. oktober

En ulovlig kniv, en slushicemaskine og kaffetyveri. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

29. oktober 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 28. oktober

Elløbehjul, stoffer og røveri. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

28. oktober 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 27. oktober

Uden kørekort, en spritbilist og et overfald. Se uddraget fra mandagens døgnrapport