Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

13. januar 2022 13:27

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 12. januar

Ulovlige stoffer, vold og fire slidte dæk. Se uddraget fra onsdagens døgnrapport

NÆSTVED: 20-årig havde amfetamin

Efter et tip rykkede politiet i går klokken formiddags ud til en lejlighed i Næstved, hvor der skulle ulovlige være euforiserende stoffer. Politibetjentene ransagede lejligheden, og der blev fundet et gram amfetamin. En 20-årig kvinde blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

NÆSTVED: Sigtet for salg af ulovlige stoffer

Fire betjentene bankede onsdag klokken 9.00 på til en lejlighed i Næstved. Det skete, efter at politiet havde fået et tip om, at der blev solgt ulovlige stoffer fra stedet, hvor der bor en 24-årig kvinde sammen med en 29-årig mand. Betjentene fandt 20 gram amfetamin i lejligheden, og manden og kvinden blev begge sigtet for salg af ulovlige stoffer.

 

NØRRE ALSLEV: Færdselskontrol endte med en stribe sigtelser

Færdselspolitiet havde onsdag mellem klokken 14.45 og 17.05 en kontrol på Nykøbingvej ved Nørre Alslev. Her blev i alt 23 bilister standset og kontrolleret. Der blev afsløret en spritbilist, en blev sigtet for kørsel uden førerret og for narkokørsel, og ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekortet. Føreren havde sin 4-årige datter med på bagsædet, og de sociale myndigheder blev herefter underrettet om sagen. En blev sigtet for ikke at have sikret sit kørekort.

For en 63-årig mand blev mødet med politiet en dyrere omgang: Han kom kørende i sin bil, selv om han ikke havde noget kørekort, og da politibetjentene tjekkede hans bil, kunne de konstatere, at håndbremsen ikke virkede, og at alle fire dæk var grundigt slidt. Han er derfor sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og kan nu vente en klækkelig bøde.

 

NÆSTVED: Sigtet for vold mod forældre

Onsdag klokken 15.53 blev politiet kaldt til en adresse i Næstved, hvor der havde været nogle husspektakler. Det var en 33-årig mand, der i forlængelse af en diskussion med hans forældre om en scooter havde slået og bidt sin mor. Den 33-årige blev anholdt klokken 16.22 og sigtet for vold, og det overvejes i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

 

RØDBY: 21-årig blev sigtet for sprit- og narkokørsel og havde hash

Politiet standsede torsdag klokken 0.45 en 21-årig mand fra Maribo, der kom kørende på Havnevej i Rødby. En alkometertest viste, at den 21-årige havde en promille, der var højere end tilladt, og han virkede også påvirket af stoffer. Han havde også 2,8 gram hash på sig, og han blev derfor sigtet for både spiritus- og narkokørsel og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

SLAGELSE: Beruset kvinde ville sove på gulvet

I nat klokken 1.41 blev en politipatrulje kaldt ud til skadestuen på Ingemannsvej i Slagelse, hvor en temmelig beruset 20-årig kvinde havde lagt sig til at sove midt på gulvet til trods for, at hun ellers havde fået tilbudt en seng. Kvinden nægtede at flytte sig, da betjentene kom til stedet. Hun begyndte i stedet at råbe og opføre sig meget forstyrrende, og derfor endte det med, at hun blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Herefter blev hun kørt hjem i seng.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Hvedevænget Hus Onsdag kl. 19.41 Playstation, pc'er, smykker og ure.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Tårnborgvej Kl. 13.50 – 15.00 ATK 333 0 50 km/t - -
Korsør Tårnborgvej Kl. 16.31 – 18.31 ATK 329 0 50 km/t - -
Korsør Skovvej Kl. 18.53 – 21.50 ATK 162 13 50 km/t 78 km/t 2 klip
Lundby Næstvedvej Kl. 13.16 – 17.00 ATK 922 31 60 km/t 87 km/t 3 klip
Nakskov AE Hansensvej Kl. 11.30 – 16.30 ATK 475 26 50 km/t 79 km/t 2 klip
Næstved Østre Ringvej Kl. 11.09 – 12.09 ATK 456 4 60 km/t 74 km/t -
Sorø Vestmotorvejen Kl. 5.29 – 11.30 ATK 7402 13 130 km/t 162 km/t -
Sorø St. Ladegårdsvej Kl. 16.08 – 19.30 ATK 327 27 80 km/t 149 km/t 2 klip og en betinget frakendelse

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Dianalund Holbergsvej Kl. 8.40 – 8.55 35 køretøjer blev kontrolleret – alle havde tingene i orden.
Dianalund Karsholtevej Kl. 9.05 – 9.20 40 køretøjer blev kontrolleret – alle havde tingene i orden.
Eskilstrup Eskilstrup Vestergade Kl. 15.30 – 16.30 En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Nakskov Løjtoftevej Kl. 10.29 – 11.22 8 køretøjer kontrolleret, og af dem var der to, som havde forkert lygteføring og en, der fik sit kørekort inddraget på grund af slidtage.
Nykøbing F. Gedser Landevej Kl. 18.31 – 19.35 Syv køretøjer blev kontrolleret. Af dem blev tre sigtet for at køre hurtigere end de 70 km/t, der er tilladt på stedet. Den hurtigste blev målt til 108 km/t.
Næstved Flere steder Kl. 10.45 – 12.45 En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Nørre-Alslev Nykøbingvej Kl. 14.45 – 17.05 23 bilister kontrolleret, og af dem blev to sigtet for at køre uden førerret, en for spirituskørsel, en for kørsel i påvirket tilstand, og fem for fejl og mangler på deres bil.
Rønnede Vordingborgvej Kl. 9.44 – 10.30 En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til en betinget frakendelse af kørekortet.
Sorø Søhaverne Kl. 12 – 12.25 Ca. 200 køretøjer blev screenet – ingen sager.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Nykøbing F. H Brodthagensvej Kl. 11.25 27-årig mand fra Væggerløse Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Nyrup Kragebjerg Kl. 0.30 41-årig kvinde fra Nyrup Kørsel i påvirket tilstand
Nørre-Alslev Nr. Alslev Stationsvej Kl. 16.55 68-årig mand fra Eskilstrup Spirituskørsel
Nørre-Alslev Riserupvej Kl. 15.11 36-årig mand fra Dalmose Kørsel i påvirket tilstand
Rødby Havnevej Kl. 00.45 21-årig mand fra Maribo Spirituskørsel
Slagelse Jyllandsvej Kl. 4.37 31-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Jacob Rytz Hansen
E-mail: jha145@politi.dk

Tlf.: 2916 5980

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

23. maj 2022

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Uddrag af weekendens døgnrapporter

Døgnrapporterne

20. maj 2022

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Uddrag af torsdagens døgnrapport

Døgnrapporten

19. maj 2022

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uddrag af onsdagens døgnrapport

Døgnrapporten