Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 5. juli

Butikstyve, brand og biltyv. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

KORSØR: Brug af ukrudtsbrænder skyld i brand

Tirsdag formiddag udbrød der brand i en garagebygning på Halsskov Tværvej i Korsør, og det sendte en større røgfane ud over byen. Brandvæsenet fik ilden under kontrol, og klokken 12.23 var branden slukket. Det viste sig, at det formentlig var brug af en ukrudtsbrænder, der havde sat ild på garagerne, og en 67-årig mand fra Korsør blev herefter sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

 

NÆSTVED: Genkendte butikstyve

Politiet blev tirsdag klokken 12.37 kaldt til en genbrugsbutik på Elektrovej, hvor personalet tilbageholdt to personer, som var mistænkt for butikstyveri. De to havde i sidste uge også været i butikken, hvor der var stjålet to pc'er og en vandhane, og nu var de altså genkendt af medarbejderne. Det var en 38-årig mand og en 38-årige kvinde, begge fra Næstved, og de blev anholdt klokken 13.10 og taget med til politistationen i Næstved til afhøring. Begge blev sigtet for butikstyveri, og de blev løsladt igen klokken 14.30 efter afhøring.

 

FAXE LADEPLADS: 40-årig anholdt efter biltyveri

På et tidspunkt natten til lørdag blev der stjålet en Porsche Cayenne i forbindelse med et indbrud i Faxe Ladeplads, og den har siden været efterlyst af politiet. Bilen blev fundet tirsdag kort efter klokken 12.00 i Karise, og på stedet anholdt politiet en 40-årig mand fra Nykøbing, som blev sigtet for tyveriet. Den 40-årige var i øvrigt efterlyst, da han var stukket af fra afsoning på et tidspunkt i marts, hvor han havde udgang fra fængslet, så han blev også sigtet for at være flygtet. Han er ligeledes sigtet for yderligere to biltyverier fra maj måned og flere indbrud og forsøg på indbrud. Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør onsdag.

 

NYKØBING: Anholdt efter larm i gaden

Tirsdag klokken 19.15 fik politiet en anmeldelse om, at en mand var temmelig højtråbende og optrådte aggressivt i Sundbystræde i Nykøbing. Det var en 40-årig mand fra byen, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at sikre ro på stedet blev han anholdt klokken 19.27 og taget med til politistationen i Næstved, hvor han tilbragte natten.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Næstved Figenvej Tirsdag klokken 13.50-15.15 Ikke umiddelbart stjålet noget
Næstved Lyngbakken, Appenæs Fredag klokken 13.00 – tirsdag klokken 17.00 Smykker og et våbenskab med en riffel og en salonriffel
Rønnede Hestehavevej Fredag klokken 14.00 – tirsdag klokken 12.40 Byggematerialer og håndværktøj
Rønnede Kærsangervej, Kongsted Søndag klokken 22.00 – tirsdag klokken 11.00 Ikke gjort op om der er stjålet noget

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Borre Klintevej Tirsdag klokken 8.20-13.20 ATK 384 8 50 km/t 66 km/t Sun
Faxe Præstøvej Tirsdag klokken 14.07-19.30 ATK 406 27 60 km/t 87 km/t Tre klip
Maribo Blæsenborg Allé Tirsdag klokken 6.36-9.30 ATK 175 13 50 km/t 94 km/t En betinget frakendelse
Nykøbing Sundby Alle Tirsdag klokken 10.51-17.00 ATK 274 11 50 km/t 68 km/t -
Rødby Havnevej Tirsdag klokken 10.15-11.40 ATK 102 5 50 km/t 72 km/t Et klip

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dianalund Dr. Sells Vej Tirsdag klokken 10.38 50-årig kvinde fra Dianalund Spiritus- og narkokørsel og kørsel uden førerret. Da den 50-årige flere gange tidligere var standset og sigtet for at køre uden kørekort, blev hendes bil beslaglagt på stedet
Slagelse Omfartsvejen Tirsdag klokken 16.55 38-årig udenlandsk mand Narkokørsel

 

 

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

23. april 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Syv års fængsel og udvisning for narkokriminalitet

Tirsdag faldt der dom i en sag, hvor en 24-årig udenlandsk mand var tiltalt for omfattende handel med kokain og hash. Retten i Nykøbing idømte den 24-årige en fængselsstraf på syv år, og han blev derudover udvist fra Danmark for bestandigt.

23. april 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 22. april

Peberspray, pistol og et bid. Se uddraget fra tirsdagens døgnrapport

22. april 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag fra påskens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag fra påskens døgnrapporter