Uddrag af mandagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politi
Uddrag af mandagens døgnrapport fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politi
NYKØBING F.: Røg hash i bilen
I forbindelse med en almindelig patruljering på Vestensborg Alle i Nykøbing F. i går klokken 19.30 blev et par betjente opmærksomme på en bil, der holdt stille. I bilen sad der tre unge mænd, og da de to betjente bankede på ruden og bad de unge om at rulle vinduet ned, væltede der en umiskendelig lugt af hash ud fra bilen. Efter en nærmere undersøgelse af bilen blev der da også fundet to små poser med hash, og en af de unge – en 16-årig dreng – blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
RØDBYHAVN: Barn var ikke spændt fast
En af politiets kadetter lagde mandag aften klokken 22.49 mærke til en udenlandsk bil, der netop var kommet med færgen fra Tyskland. Her sad et barn som ikke var spændt forsvarligt fast, og derfor blev føreren sigtet efter færdselsloven og måtte betale en bøde på stedet.
PRÆSTØ: Nappede en joint i bilen
Mandag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at en trafikant, der kørte på Sydmotorvejen, helt åbenlyst sad og røg en joint. Politiet fandt frem til bilisten, der blev standset klokken 17.30 på Næstvedvej ved Præstø. Det var en 20-årig mand fra lokalområdet, og en narkometertest gav da også udslag for cannabis. Han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel, og da politibetjentene undersøgte bilen, fandt de en joint og 0,9 gram hash, der lå i midterkonsollen. Stofferne blev konfiskeret, og den 20-årige blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt, efter der var taget en blodprøve.
NYKØBING: 19-årig havde hash
Lokalpolitiet var mandag aften forbi en bålhytte på Smedevænget i Nykøbing. Her traf betjentene en 31-årig og en 19-årig mand, der virkede lidt påvirket. Det viste sig da også, at den 19-årige havde 8,6 gram hash på sig, så han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
NÆSTVED: Sigtet for vold
Mandag aften fik politiet en anmeldelse om, at en 48-årig mand var blevet overfaldet på gaden i den sydlige del af Næstved. Han havde fået et spark i ryggen, så han faldt af sit elløbehjul, og han blev truet af gerningsmanden. Gerningsmanden stjal den 48-åriges hund, inden han stak af. Politiet fandt kort efter frem til en 24-årig mand, som blev anholdt klokken 0.48 på en adresse i Næstved og sigtet for vold. Han blev også sigtet for tyveriet af hunden – som blev leveret tilbage til sin ejermand. Der er endnu ingen forklaring på overfaldet og tyveriet, men de to implicerede i sagen er fjerne bekendte. Den 24-årige er fortsat sigtet i sagen.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Tidsrum | Udbytte |
Korsør | Ellevej | Fredag klokken 8.00 – lørdag klokken 12.00 | Kontanter |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Kettinge | Kettingevej | Mandag klokken 13.42-20.12 | ATK | 143 | 21 | 50 km/t | 78 km/t | Fire klip |
Korsør | Vestmotorvejen | Mandag klokken 13.38-19.20 | ATK | 5988 | 168 | 90 km/t | 132 km/t | Fire klip |
Lundby | Lundby Hovedgade | Mandag klokken 5.20-6.40 | ATK – bestilt færdselskontrol | 56 | - | - | - | - |
Tappernøje | Strandvejen, Bredeshave | Mandag klokken 7.25-11.30 | ATK | 264 | 12 | 50 km/t | 77 km/t | To klip |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
- | Syd- og Vestmotorvejen | Mandag klokken 13.30-14.45 | Ingen sager |
Næstved | Flere steder | Mandag klokken 19.00-20.00 | Ingen sager |
Sorø | Ringstedvej | Mandag klokken 20.35-21.45 | Fire køretøjer blev standset og kontrolleret: To blev sigtet for at køre for hurtigt. Den ene havde så meget fart på, at det udløser et klip i kørekortet, mens den anden står til en betinget frakendelse |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Harpelunde | Tårsvej | Mandag klokken 15.20 | 57-årig mand | Spirituskørsel på knallert |
Nykøbing | Vestensborg Alle | Mandag klokken 19.30 | 18-årig mand | Narkokørsel. En 17-årig fyr, der var passager i bilen, havde 2,8 gram hash med sig, som blev konfiskeret, og den 17-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |
Næstved | Grimstrupvej | Mandag klokken 17.30 | 23-årig kvinde | Narkokørsel |
Præstø | Næstvedvej | Mandag klokken 17.30 | 20-årig mand | Narkokørsel |
?
Pressekontakt
Kommunikation:
E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk
Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)
Anne Dorte Hoppe Søe
E-mail: aso021@politi.dk
Tlf.: 2276 3593
Palle O. Hansen
E-mail: pha010@politi.dk
Tlf.: 4132 8267
Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718