Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Døgnrapport

5. august 2024 11:36

Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag af weekendens døgnrapporter fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

NAKSKOV: Knallert beslaglagt

Politiet standsede fredag klokken 11.26 en 17-årig ung mand, da han kom kørende på en noget hurtig knallert ad Engvej i Nakskov. En nærmere test af knallerten viste da også, at den var blevet ændret, så den kunne køre hurtigere end tilladt. Da det ikke var første gang, at den 17-årige var blevet sigtet for den samme overtrædelse, blev han igen sigtet efter færdselsloven og denne gang blev hans knallert beslaglagt.

 

SORØ: Truede med kniv

En ung mand blev fredag eftermiddag passet op på Storgade i Sorø af en anden mand, som truede ham verbalt og med en kniv efter der tilsyneladende havde været nogle uoverensstemmelser mellem dem. Politiets efterforskning førte lidt senere frem til en 20-årig mand fra lokalområdet, der blev anholdt og sigtet efter knivloven og for trusler på livet.

 

SLAGELSE: Påvirket uden styrthjelm og kørekort

Det var den manglende styrthjelm, der fredag klokken 20.15 fik en politipatrulje til at standse en 18-årig ung mand, da han kom kørende på knallert ad Klingenberg i Slagelse. Det viste sig, at han ikke havde sit kørekort med og desuden var han påvirket af både alkohol, hash og kokain. Så han blev anholdt og sigtet for det hele.

 

VÆGGERLØSE: Tre mænd i slåskamp

Måske var det varmen, der havde steget tre mænd til hovedet natten til lørdag? I hvert fald synes de, at de skulle slås på en beværtning på Marielyst Strandvej i Væggerløse. De kom dog ikke langt ind i slagsmålet, før en politipatrulje var på stedet og fik skilt mændene ad. Det drejer sig om to 19-årige og en 26-årig mand – alle fra københavnsområdet. De blev sigtet efter restaurationsloven.

 

KORSØR: Fik slag i ansigtet på parkeringsplads

En form for vejvrede udløste i lørdags klokken 15.00 et knytnæveslag i ansigtet. Episoden udspillede sig på en parkeringsplads på Ørnumvej i Korsør, hvor en 35-årig mand følte, at  han var ved at blive kørt ned af en 60-årig mand. Derfor sparkede den 35-årige ud efter den 60 åriges bil, hvorefter den 60-årige steg ud og gav den 35-årige et slag i ansigtet. Derfor blev politiet tilkaldt, og den 60-årige blev anholdt og sigtet for vold.

 

SLAGELSE: To kvinder stjal Bailey og gin

Syv flasker Baileys og to flasker gin – det var hvad to kvindelige butikstyve havde med i tasken, da de fredag klokken 15.09 forsøgte at snige sig ud af et supermarked på Valbygårdsvej i Slagelse uden at betale. Personalet på stedet tilbageholdt de to kvinder, der ikke var udpræget tilfredse med at være blevet opdaget. Politiet blev tilkaldt, og de to kvinder, der er hhv. 31 og 32 år og fra udlandet, blev anholdt og sigtet for butikstyveri. De betalte en bøde på stedet.

 

RØDBY: 39-årig sigtet for butikstyveri

En udenlandsk mand blev lørdag aften klokken 20.27 tilbageholdt af en ansat i et supermarked på Kongeleddet i Rødby. Den ansatte havde opdaget at manden forsøgte at slippe ud af butikken uden at betale for en flaske whisky og nogle Mini Waffers. Politiet blev tilkaldt og betjentene anholdte og sigtede manden – der er 39 år - for butikstyveri.

 

NÆSTVED: På banegården med hash og piller

To betjente på patrulje stødte søndag eftermiddag på en 25-årig mand fra byen, da han befandt sig på Banegårdspladsen i Næstved. Han virkede temmelig påvirket, og en nærmere visitation viste da også, at han havde både hash og ulovlige piller på sig. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

NAKSKOV: Bil beslaglagt

En 25-årig mand blev søndag klokken 17.35 standset af politiet, da han kom kørende i bil ad Østre Boulevard i Nakskov. Det viste sig, at han ikke havde nogen førerret, og da det var tredje gang, at han havde kørt bil uden at have gyldigt kørekort, blev hans bil beslaglagt.

 

 

 

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Nørre-Alslev Nr. Alslev Nygade Lørdag kl. 11.00 – 13.00 Airpods

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip
Glumsø Suså Landevej Fredag kl. 5.25 – 11.38 ATK 1060 78 60 93 7 klip
Haslev Karisevej Fredag kl. 15.40 – 21.30 ATK 407 21 70 101 2 klip
Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag kl. 13.33 – 19.53 ATK 4823 184 90 - 21 klip
Haslev Ringstedvej Lørdag kl. 18.34 – 23.59 ATK 402 20 80 116 3 klip
Haslev Bråbyvej Søndag kl. 14.04 – 19.00 ATK 263 17 50 67 -
Vordingborg Sydmotorvejen Søndag kl. 13.50 – 19.00 ATK 3580 133 90 147 18 klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dianalund Holbergsvej Lørdag kl. 0.38 46-årig kvinde Spirituskørsel
Holsted Køgevej Søndag kl. 11.35 40-årig mand Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Korsør Rolighedsvej Lørdag kl. 3.21 19-årig mand Spirituskørsel
Næstved Hvedevænget Lørdag kl. 11.31 28-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Sakskøbing Maribovej Søndag kl. 14.38 45-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Slagelse Klingenberg Fredag kl. 20.15 18-årig mand Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand
Sorø Vestergade Søndag kl. 20.11 28-årig mand Kørsel i påvirket tilstand
Søllested Gurrebyvej Søndag kl. 3.40 36-årig mand Spirituskørsel

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

13. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland Falsters Politi Uddrag af døgnrapporten fra mandag 12 maj

2 x spirituskørsel, hækklipning og en beslaglagt bil. Se uddraget fra mandagens døgnrapport

12. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporterne fra weekenden 9.-11. maj

9. maj 2025

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra torsdag 8. maj

Fængselsstraffe og fund af stoffer og våben. Se uddraget fra torsdagens døgnapport