Spring til hovedindhold

Forslag

Droner, blå blink og citronmåner

Lørdag den 10. maj fra klokken 10 til 14 slår Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dørene op for alle, der er interesserede i politiet. Det sker på Slagelse politistation, Antvorskov Allé 139c, i Slagelse.

Åbent Hus 2025

Det kommer ikke til at gå stille for sig, når Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi den 10. maj holder åbent hus på politistationen i Slagelse fra klokken 10.00 til 14.00.

 

Her vil der være mulighed for at høre om en lang række af politiets arbejdsområder og karriereveje. Der vil være droner i luften, politihunde på græsset, blå blink på patruljevognene, citronmåner på bordene – og meget, meget mere.

 

Man kan fx også prøve at tage fingeraftryk, lave gerningsstedsundersøgelser, høre om hvordan det er at være udsendt, tale med politiets uddannelsesvejledere, teste sig selv i nogle af politiets fysiske optagelsesprøver, være mini-efterforsker for en dag, høre om livet som færdselsbetjent og være med i konkurrencer.

 

- Vi glæder os til at byde velkommen til alle, der har lyst til at se, hvad politiarbejdet går ud på. Jeg tror, at mange vil blive overraskede over, hvor bred jobbeskrivelsen egentlig er, og hvor mange forskellige karriereveje politiet kan byde på, siger politidirektør Lene Frank, der opfordrer til, at man pakker familien og får en hyggelig dag i politiets tegn.

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

2. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Omfattende grov vold - tre personer fremstilles i grundlovsforhør

Omfattende grov vold - tre personer fremstilles i grundlovsforhør

18. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Fængsel og udvisning i sag om adskillige indbrud

Fængsel og udvisning i sag om adskillige indbrud

12. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Dom for smugling af 125 kilo kokain

Dom for smugling af 125 kilo kokain