Spring til hovedindhold

Forslag

Endnu en mand anholdt i en sag om groft hjemmerøveri

En 25-årig svensk mand blev mandag udleveret til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi af politiet i Sverige. Den 25-årige er sigtet for at have været med til at begå et groft hjemmerøveri i januar i Faxe Ladeplads.

Tilbage i januar i år blev et ægtepar i Faxe Ladeplads opsøgt af en gerningsmand, som udsatte ægteparret for et groft hjemmerøveri. Gerningsmanden, der gik specifikt efter værdier i ægteparrets bolig, blev anholdt få dage senere. Det viste sig at være en 27-årig mand, der blev anholdt i Sverige med assistance fra svensk politi, og som senere blev udleveret til retsforfølgelse i Danmark.

 

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har været vidende om, at der var endnu en gerningsmand, som medvirkede til hjemmerøveriet. Gennem en omfattende efterforskningsindsats i et godt og tæt samarbejde med anklagemyndigheden og de svenske myndigheder er det nu lykkedes at finde frem til en 25-årig mand, der søndag blev udleveret af de svenske myndigheder. Den 25-årige mand fremstilles derfor i dag klokken 13.00 i grundlovsforhør ved Retten i Næstved.

- Der er tale om et særdeles groft hjemmerøveri begået mod et ægtepar, der blev opsøgt i deres egen bolig. Vi er meget tilfredse med samarbejdet med de svenske myndigheder og med, at vores efterforskningsindsats nu har ført til de to sigtelser i sagen, siger vicepolitiinspektør Kenneth Lund-Jensen, der ikke forventer, at der kommer yderligere anholdelser.

 

For yderligere oplysninger kan vicepolitiinspektør Kenneth Lund-Jensen kontaktes på tlf.: 41328303.

 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

30. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Dom i sag om trafikdrab

Dom i sag om trafikdrab

30. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Fængselsstraf og udvisning for bestandigt

Fængselsstraf og udvisning for bestandigt

14. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Udvisning og fængselsstraf til butikstyv

En 38-årig rumænsk kvinde blev tirsdag ved retten i Nykøbing idømt fængsel i 6 måneder og udvisning fra Danmark med et indrejseforbud i 6 år for omfattende og organiserede butikstyverier.