Spring til hovedindhold

Forslag

Fængsel og udvisning i sag om tyveri og bedrageri

Fængsel og udvisning i sag om tyveri og bedrageri

Der er netop faldet dom ved Retten i Roskilde i en sag, hvor to udenlandske personer har været tiltalt for tyveri af særlig grov beskaffenhed og databedrageri af særlig grov beskaffenhed.

 

En kvinde og en mand har i perioden fra den 9. oktober 2025 til den 25. oktober 2025 i forening franarret og stjålet betalingskort fra kunder i primært supermarkeder, hvorefter de har misbrugt kortene til efterfølgende at hæve penge. Gennem en intensiv efterforskning lykkedes det imidlertid politiet at finde frem til kvinden og manden, som siden den 29. oktober 2025 været frihedsberøvet.

 

Sagen er efterforsket ved Udlændingekontrolafdeling Øst ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som behandler sager af denne karakter over hele Sjælland.

 

Denne sag har da også gerningssteder fordelt over store dele af Sjælland samt et enkelt sted i Jylland: Farum, Hørsholm, Kalundborg, Slagelse, Nivå, Taastrup, Roskilde, Næstved, Greve og Kolding.

 

Dommen lød på 1 år og 2 måneders fængsel samt udvisning med indrejseforbud i 12 år til kvinden, og 1 års fængsel samt udvisning med indrejseforbud i 6 år til manden. De modtog begge dommen og blev efterfølgende varetægtsfængslet.

 

- Politiet har gjort et flot stykke arbejde med at få efterforsket og optrævlet de mange forhold, siger anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kristoffer Bruun Hansen og tilføjer: 

- Denne type kriminalitet går ofte ud over sårbare borgere, og denne dom sender et klart signal om, at vi ikke på nogen måde tolererer dette. Så jeg er tilfreds med udfaldet af dommen.

 

For yderligere oplysninger kan anklager Kristoffer Bruun Hansen kontaktes på 51290775.

 

Udlændingekontrolafdeling Øst (UKA Øst) er en afdeling i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Øst er placeret i Rødbyhavn. UKA Øst efterforsker kriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupper på Sjælland og Lolland-Falster og har et tæt samarbejde med de øvrige politikredse på Sjælland. UKA Øst har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland via Rødbyhavn og Gedser.

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

4. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Formodet bedrager fremstilles i grundlovsforhør

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi anholdt tirsdag eftermiddag en mand, som mistænkes for at forsøge at snyde et ældre par i Søllested på Lolland.

18. februar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Fire mænd tiltalt i en af danmarkshistoriens største sager om kontaktbedrageri

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har for nylig rejst tiltale mod fire mænd i en af de mest omfangsrige kontaktbedragerisager i Danmark.

6. februar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Vær stadig varsom, hvis du skal ud

Vær stadig varsom, hvis du skal ud