Spring til hovedindhold

Forslag

Hvidvask og narkohandel - tre anholdt i stor aktion

Hvidvask og narkohandel - tre anholdt i stor aktion

Et større efterforskningsarbejde er gået forud for dagens politiaktion, hvor Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bl.a. har anholdt en 41-årig mand, der er tidligere ledende medlem af en nu forbudt rockergruppering. Den 41-årige mand er sigtet for narkohandel og hvidvask for et større, men endnu ikke endelig opgjort beløb.

 

Politiaktionen, der er sket i et koordineret samarbejde med bl.a. Forsvaret, Hjemmeværnet, Skattestyrelsen, flere politikredse og vurderingseksperter, tager sit geografiske udgangspunkt i Næstved, hvor også den 41-årige blev anholdt i dag klokken 10.00.

 

Desuden har politiet anholdt en virksomhedsejer fra Næstved og en virksomhedsejer fra København. De er begge sigtet for hvidvask. Det kan ikke udelukkes, at der vil komme flere anholdelser.

 

Efterforskningen har tidligere ført til, at en række personer - herunder fire rockermedlemmer - er blevet dømt for bl.a. narkohandel.

 

- Vi har et særligt fokus på den kriminalitet, der udspringer fra personer med tilknytning til den nu forbudte rockergruppering, og jeg er i den forbindelse yderst tilfreds med dagens aktion, som er forløbet planmæssigt. Vi har beslaglagt en betydelig mængde data samt en hel del genstande fra flere af de steder, hvor vi har slået til, og der forestår nu et større arbejde med at gennemgå det hele, siger politiinspektør Kim Kliver.

 

Det forventes, at den 41-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing F. i morgen fredag, hvor anklagemyndigheden vil begære lukkede døre af hensyn til efterforskningen. Derfor har politiet ikke yderligere kommentarer for nu.

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

13. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Kirketyve fanget på næsten fersk gerning

Kirketyve fanget på næsten fersk gerning

2. april 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Omfattende grov vold - tre personer fremstilles i grundlovsforhør

Omfattende grov vold - tre personer fremstilles i grundlovsforhør

18. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Fængsel og udvisning i sag om adskillige indbrud

Fængsel og udvisning i sag om adskillige indbrud