Spring til hovedindhold

Forslag

PRESSEMEDDELELSE Fire mænd dømt for flere indbrud

Fire udenlandske mænd blev fredag den 7. marts ved Retten i Nykøbing Falster dømt for en stribe indbrud begået i september og oktober 2024 på en række adresser på Sjælland, Falster og i Jylland.

Ved indbruddene blev der blandt andet stjålet GPS’er og andet elektronisk udstyr fra traktorer. Samlet blev der stjålet værdier for omkring 1.500.000 kroner.

 

Udlændingekontrolafdelingen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har efterforsket sagen, som førte til, at de fire mænd blev anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet i et grundlovsforhør den 10. oktober 2024. De har været varetægtsfængslet lige siden.

 

Retten fandt de fire tiltalte skyldige, og straffen blev fastsat til

  • En 41-årig mand: fængsel i 2 år og tre måneder. Han blev udvist for bestandig
  • En 37-årig mand: fængsel i 1 år og 4 måneder. Han blev udvist i 12 år
  • En 34-årig mand: fængsel i 1 år og 8 måneder. Han blev udvist for bestandig
  • En 36-årig mand: fængsel i 1 år og 8 måneder: Han blev udvist for bestandig

 

De dømte modtog dommen.

 

Anklager Kristoffer Bruun Hansen fra anklagemyndigheden i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi siger: - Det har været en sag, hvor der er foregået en omfattende efterforskning for at klarlægge de fire dømtes færden og handlinger, og jeg er tilfreds med, at retten har fulgt anklagemyndighedens påstand om fængselsstraffe og udvisning af de dømte. Det er et tydeligt signal om, at der bliver set med stor alvor på den type organiseret og systematisk berigelseskriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupper.

 

Pressekontakt: Kristoffer Bruun Hansen, tlf. 5129 0775.

 

 

 

 

Udlændingekontrolafdeling Øst (UKA Øst) er en afdeling i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Øst er placeret i Rødbyhavn. UKA Øst efterforsker kriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupper på Sjælland og Lolland-Falster. UKA Øst har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland via Rødbyhavn og Gedser. 

 

 

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

4. marts 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Formodet bedrager fremstilles i grundlovsforhør

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi anholdt tirsdag eftermiddag en mand, som mistænkes for at forsøge at snyde et ældre par i Søllested på Lolland.

18. februar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Fire mænd tiltalt i en af danmarkshistoriens største sager om kontaktbedrageri

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har for nylig rejst tiltale mod fire mænd i en af de mest omfangsrige kontaktbedragerisager i Danmark.

6. februar 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Vær stadig varsom, hvis du skal ud

Vær stadig varsom, hvis du skal ud