Spring til hovedindhold

Forslag

Status efter ransagningsaktion i bandemiljøet

Status efter ransagningsaktion i bandemiljøet

Tidligt onsdag morgen har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i samarbejde med flere sjællandske politikredse og Rigspolitiet foretaget anholdelser og ransagning på 13 lokaliteter fordelt over et større geografisk område. Aktionen er nu afsluttet, og seks personer er blevet anholdt. De fem af dem er bliver fremstillet i grundlovsforhør, mens den sjette løslades efter afhøring. Flere af de anholdte har tilknytning til rockermiljøet.

I forbindelse med aktionen har politiet blandt andet fundet et større pengebeløb, ammunition og over 50 funktionsdygtige skydevåben, hvoraf de fleste er ulovlige. Desuden stødte politiet på et våbenværksted, hvor man bl.a. har tilvirket startpistoler, så de kan skyde med skarpt.

- Vi er meget tilfredse med dagens resultat, men det er samtidig bekymrende, når vi ser, at private våbenhandlere kan sættes i forbindelse med rocker/bandemiljøet. Vi ved jo af erfaring, at når der findes våben i miljøet, så ser vi dem også ofte anvendt i forbindelse med konflikter. Derfor er det vigtigt, at få dem fjernet, siger politiinspektør fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kim Kliver, der roser samarbejdet med de involverede politikredse og Rigspolitiet.

Fire af de personer, der er blevet anholdt efter dagens aktion, er i skrivende stund ved at blive fremstillet i grundlovsforhør, mens den femte først fremstilles i morgen. 

De anholdte er sigtet for straffelovens bestemmelser om våbenbesiddelse under skærpende omstændigheder.

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

7. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Tre mænd og to kvinder anholdt efter en længere efterforskning mod menneskesmugling i prostitutionsmiljøet

Udlændingekontrolafdelingen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har onsdag haft en anholdelsesaktion på Sjælland og øerne. Tre mænd og to kvinder med forbindelse til det thailandske miljø er blevet anholdt i henholdsvis Hvalsø, på Frederiksberg og i Nakskov.

7. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

10 anholdt i stor aktion om hvidvask for millionbeløb

10 anholdt i stor aktion om hvidvask for millionbeløb

24. september 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

NÆSTVED: Flere sigtet for brandstiftelse

Natten til tirsdag opstod der brand tre steder i Næstved: i en gård i Jernbanegade var der ild i nogle poser med bygningsmateriale, der var sat ild i en scooter, der holdt parkeret i cykelparkeringen ved banegården, og der blev sat ild på en skaterrampe i Grønnegade.