Spring til hovedindhold

Forslag

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi råder til at tage forholdsregler i snevejret

DMI melder om udbredt snefald med stedvis snefygning i løbet af torsdag eftermiddag og aften. Fredag fortsætter med nedbør, der kan lægge sig som isslag. Vejrsituationen giver allerede nu trafikale udfordringer flere steder, og politiet opfordrer til, at man tager sine forholdsregler, hvis man skal ud.

Myndighederne følger snevejret og det aktuelle føre på vejene meget nøje. De lokale beredskaber og beredskabsstabe samarbejder om situationen og er klar til at håndtere den.

 

På nuværende tidspunkt kommer der en god mængde sne ned, og det besværliggør kørslen på grund af det glatte føre og snefygning.

 

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi opfordrer til, at man overvejer, om det er nødvendigt at køre ud i snevejret. Vejr- og vejsituationen ændrer sig løbende, og det er sikkert ikke det samme vejr, du kører hjem i, som du kører ud i.

 

Hvis du begiver dig ud i trafikken, så giv dig god tid.

 

  • Sørg for, at bilen er køreklar: Fej bilen af for sne, både ruder og lygter, og sørg for, at der er strøm på, hvis du har en elbil.

     

  • Kør efter forholdene, hold afstand og tag hensyn til de andre trafikanter.

     

  • Husk at tage en skovl og varmt tøj og tjek, at der er strøm på mobilen. Det er en god ide at have et tæppe og lidt mad og drikke med i bilen, hvis du skulle sidde fast eller ryger i grøften.

     

  • Orienter dig på Trafikinfo.dk, før du kører – og tjek vejret på fx DMI’s hjemmeside dmi.dk/varsler.

 

Risiko for isslag

Der kan være risiko for isslag tidligt fredag morgen. Det sker, når slud rammer en underafkølet vejbane og bliver til sort, blank is. Vær ekstra opmærksom, hvis du skal ud i trafikken fredag, for selv om vejen ser ryddet, saltet og farbar ud, kan det være lumsk, og der kan være kommet isslag.

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

28. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Fængselsstraf og udvisning for organiseret tyveri

Fængselsstraf og udvisning for organiseret tyveri

26. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Dom i sag om mishandling af barn

Dom i sag om mishandling af barn

3. august 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

STUBBEKØBING: Grundlovsforhør med 37-årig der er sigtet for groft hærværk mod skib

En 37-årig mand fremstilles mandag klokken 13.30 i grundlovsforhør i retten i Nykøbing. Han er sigtet for to tilfælde af groft hærværk og blev anholdt tidligt mandag morgen klokken 3.09.