Spring til hovedindhold

Forslag

Udvisning og fængselsstraf til butikstyv

En 38-årig rumænsk kvinde blev tirsdag ved retten i Nykøbing idømt fængsel i 6 måneder og udvisning fra Danmark med et indrejseforbud i 6 år for omfattende og organiserede butikstyverier.

Den 38-årige, som har været varetægtsfængslet siden den 3. september, blev dømt for 15 tilfælde af butikstyverier, der er begået mellem den 31. august og 1. september i Nykøbing F., Næstved, Frederikssund, Frederiksværk, Helsinge, Farum, Ishøj, Holbæk, Nykøbing Sj., Kalundborg, Høng, Slagelse, Ringsted og Roskilde. Samtlige af tyverierne var begået i forening med en anden 28-årig rumænsk kvinde, og under anvendelse af en såkaldt ”russerpose”, konstrueret med belagt aluminium på indersiden.

 

Ved tyverierne er der stjålet forskellige kosmetikprodukter, som efter politiets vurdering beløber sig til knap 75.000 kroner.

Den dømte blev anholdt den 2. september sammen med den 28-årige rumænske kvinde, og dagen efter blev de begge fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet. I første omgang var de sigtet for tre tyveriforhold, men efterforskningssektionen i politiets udlændingekontrolafdeling har efterfølgende afdækket 12 andre forhold i tæt samarbejde med de berørte butikskæder.

 

Anklagerfuldmægtig Karoline Sehested udtaler: - Vi ser med stor alvor på omrejsende kriminelle grupper, som begår organiserede butikstyverier. Jeg er derfor tilfreds med rettens afgørelse om ubetinget fængselsstraf og udvisning. Dommen sender et klart signal til disse grupper om, at denne type kriminalitet har store konsekvenser, og at vi arbejder målrettet for at retsforfølge dem, der står bag. Jeg er desuden tilfreds med, at sagen i dag kan afgøres med den hurtighed, hvilket kan tilskrives et effektivt og grundigt politiarbejde

 

Den dømte modtog dommen og er fortsat varetægtsfængslet.

 

Den 28-årige kvinde er fortsat varetægtsfængslet i sagen.

 

Sagen har været efterforsket af Udlændingekontrolafdeling Øst (UKA Øst), der er en afdeling i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og som består af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Øst er placeret i Rødbyhavn. UKA Øst efterforsker kriminalitet begået af omrejsende kriminelle grupper på Sjælland og Lolland-Falster og har et tæt samarbejde med de øvrige politikredse på Sjælland. UKA Øst har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland via Rødbyhavn og Gedser.

 

Pressekontakt: anklagerfuldmægtig Karoline Sehested, anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, tlf. 2447 2698.

Pressekontakt

Kommunikation:

E-mail: ssj-kommunikation@politi.dk

Inden for alm. kontortid: Tlf. 4133 1515 (modtager ikke sms)

 

Anne Dorte Hoppe Søe

E-mail: aso021@politi.dk

Tlf.: 2276 3593

 

Palle O. Hansen

E-mail: pha010@politi.dk

Tlf.: 4132 8267

 

Vagtcentralen:
E-mail: ssj@politi.dk
Pressetelefon: 4132 8718

 

7. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Tre mænd og to kvinder anholdt efter en længere efterforskning mod menneskesmugling i prostitutionsmiljøet

Udlændingekontrolafdelingen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har onsdag haft en anholdelsesaktion på Sjælland og øerne. Tre mænd og to kvinder med forbindelse til det thailandske miljø er blevet anholdt i henholdsvis Hvalsø, på Frederiksberg og i Nakskov.

7. oktober 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

10 anholdt i stor aktion om hvidvask for millionbeløb

10 anholdt i stor aktion om hvidvask for millionbeløb

24. september 2026

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

NÆSTVED: Flere sigtet for brandstiftelse

Natten til tirsdag opstod der brand tre steder i Næstved: i en gård i Jernbanegade var der ild i nogle poser med bygningsmateriale, der var sat ild i en scooter, der holdt parkeret i cykelparkeringen ved banegården, og der blev sat ild på en skaterrampe i Grønnegade.