Spring til hovedindhold

Forslag

Fakta

Fakta om Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Vores struktur

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er bygget op om fem lokalpolitistationer. 


Lokalpolitistationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Maribo. Næstved er hovedstationen i politikredsen, som omfatter i alt syv kommuner, nemlig Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland. Der bor ca. 390.000 borgere i kredsen.

Antallet af medarbejdere i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er pt. ca. 910. Antallet er fastsat efter politikredsens størrelse, indbyggertallet, sagsantallet og arbejdsopgaver i øvrigt. 

Vi har tre beredskaber, der kører ud fra hhv. Slagelse, Næstved og Nykøbing F. Færdselsafdelingen har til huse i Vordingborg. Vi har den ene af landets to alamcentraler, som er placeret i Slagelse og Århus. Vores øverste ledelse, anklagemyndigheden, en stor del af vores administrative funktioner og vores analyseafdeling er sammen med en del af efterforskningsafdelingerne placeret i Næstved.

Den fælles vagtcentral i Næstved styrer i døgndrift samtlige politimæssige opgaver i politikredsen. Fra vagtcentralen er det muligt at have overblik over aktiviteterne i hele kredsen, og hermed kan der til direkte gavn for borgerne hurtigt og præcist indsættes politi, hvor der er behov. 

 

 

Politi

Politienheden ledes af chefpolitiinspektøren. Fire linjechefer samt lederen af den centrale operative planlægnings- og analyseenhed refererer til chefpolitiinspektøren.

 

Afdelingerne er organiseret således:

  • Lokalpoliti og efterforskning 
  • Beredskab 
  • Central efterforskning
  • Udlændingekontrol

 

Lokalpoliti og efterforskning

Til lokalpolitiet hører fem lokalpolitistationer:

  • Næstved (døgnåben)
  • Slagelse
  • Vordingborg
  • Nykøbing F.
  • Nakskov

Der findes nærpolitistationer i:

  • Maribo
  • Sakskøbing 
  • Korsør 
  • Haslev 
  • Stege
  • Sorø

 

Beredskabet

Til beredskabet hører bl.a.:

  • Vagtcentralen
  • Alarmcentralen (112) 
  • Servicecenteret (114) 
  • Færdselsafdelingen 
  • Hundeafdelingen 
  • Beredskab Næstved, Slagelse og Nykøbing F.

 

Central efterforskning

Central efterforskning indeholder fire afdelinger:

  • Organiseret kriminalitet 
  • Personfarlig kriminalitet 
  • Økonomisk kriminalitet 

 

Udlændingekontrol

Udlændingekontrolaafdelingen består af to afdelinger:

  • Efterforskning
  • Kontrol

 

Anklagemyndighed

Anklagemyndigheden består af tre advokaturer, der hver ledes af en advokaturchef. Advokaturcheferne refererer til chefanklageren. De tre advokaturer er:

  • Specielle sager 
  • Almene sager 
  • Kvalitet og legalitet  

 

Administration

Stabschefen er overordnet ansvarlig for politikredsens administrative område. Stabschefen leder politikredsens overordnede administration i forhold til budgettering, regnskab, IT, indkøbsaftaler, intern service, personaleadministrative opgaver mv.


Det administrative område er organiseret i tre afdelinger, som ledes af afdelingsledere, der alle refererer til stabschefen:

  • Ledelsessekretariatet 
  • HR 
  • Økonomiafdelingen

Du kan se en grafisk oversigt over vores organisation her.