Takster og vejledning for tolke ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Gældende pr. 1. juli 2024.
Takster:
Tolkekategori | Pris pr. påbegyndt time |
Kategori 1: Translatør | Kr. 674,73 |
Kategori 2: Statsprøvet tolk | Kr. 449,82 |
Kategori 3: Øvrige tolke | Kr. 385,55 |
Skriftlig oversættelser | Alm. tekst | Svær tekst |
Kategori 1: Translatør | Kr. 27,33 | Kr. 29,27 |
Kategori 2: Statsprøvet tolk | Kr. 20,11 | Kr. 21,48 |
Kategori 3: Øvrige tolke | Kr. 16,84 | Kr. 18,10 |
Tolkekategori | Transportvederlag pr. time |
Kategori 1: Translatør | Kr. 337,37 |
Kategori 2: Statsprøvet tolk | Kr. 224,91 |
Kategori 3: Øvrige tolke | Kr. 192,78 |
Vejledning:
Tolken registreres på Rigspolitiets tolkeliste og honoreres efter den registrerede tolkekategori.
Forgæves fremmøde / aflysning
Forgæves fremmøde eller aflysning mindre en 24 timer før den planlagte tolkning, honoreres som 1 times tolkning.
Skriftlig oversættelse:
En linje beregnes som 60 anslag inklusiv mellemrum. Brudte linjer sammenlægges, så de udgør 60 anslag. En eventuel overskydende linje beregnes som en hel linje. Der kan i forbindelse med beregning af linjeantal anvende elektronisk optælling. Ved elektronisk optælling, skal en linje ligeledes beregnes som 60 anslag.
Der ydes som minimum betaling svarende til 25 linjer.
Ved hastende oversættelse inden for 24 timer, honoreres tolken til dobbelttakst.
Transport:
Der ydes vederlag for den tid, der medgår til transport fra det sted, hvor tolken opholder sig forud for tolkningen, til det sted, hvor tolkningen foregår, hvis afstanden overstiger 10 km. Dog ydes der ikke vederlag for transporttiden, der overstiger den tid, det tager at befordre sig fra tolkens kontorsted til det sted, hvor tolkningen foregår. Vederlaget beregnes på grundlag af den hurtigste transportvej.
I de tilfælde, hvor der ydes vederlag for den tid, der medgår til transport, beregnes vederlaget ud fra tolkens transporttid.
Afregningen sker pr. påbegyndt ½ time.
Vederlaget udgør halvdelen af timetaksten, uanset hvilket tidspunkt på døgnet transporten finder sted.
Ved benyttelse af offentlig transportmidler godtgøres dokumenterede udgifter til den konkrete befordring.
Ved benyttelse af egen bil godtgøres udgiften med SKATs fastsatte takster for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Godtgørelsen beregnes på grundlag af den hurtigste transportvej. Der tages ikke hensyn til trafikale forsinkelser.
Der ydes ikke godtgørelse for parkeringsudgifter.
Særligt tillæg vedrørende arbejdstid
For tolkning inden kl 08:00 og efter kl 17:00 samt lørdage og søn- og helligdage fordobles taksten ved fremmødetolkning samt telefonisk tolkning.
Er tolkningen påbegyndt før kl. 08:00, beregnes der forhøjet takst frem til udløbet af den første time, hvor klokken passerer 08:00. Er tolkningen påbegyndt før kl. 17:00, beregnes der forhøjet takst efter udløbet af den første time, hvor klokken passerer 17:00.
Særlige vederlag
Ydelse af særskilte takster forudsætter, at det har været aftalt forud for opgavens løsning.
Tolkes der for en advokat og taksten afviger fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis takster, skal dette være aftalt inden opgavens udførsel med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Moms
Hvis tolken er momsregistreret, skal honorar, vederlag for befordringstid og befordringsgodtgørelse for transport i egen bil tillægges 25% moms.
Tolkekvittering
Tolken er selv ansvarlig for at få udleveret en tolkekvittering samt kontrollere inden stationen forlades, at der er enighed i tidspunktet for tolkningen eller i skriftlige opgaver, at der er opnået enighed om, at der honoreres efter almindelig eller svær takst, samt karakteren af opgaven f.eks. af hastende karakter.
Såfremt der er er foretaget skriftlig eller telefonisk tolkning, skal tolken have tolkekvitteringen fremsendt pr. mail, post eller e-boks.
Indsendelse af faktura
Regninger skal fremsendes elektronisk til Ean nr. 5798000081338 Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Fakturaen skal indsendes til honorering senest 30 dage efter tolkningen har fundet sted.
Tolkekvitteringen skal indsendes som underbilag på den elektroniske faktura.
Har der været tolket for en advokat, skal bekræftelse herpå ligeledes indsendes med regningen.
Regninger fremsendt uden vedhæftet tolkekvittering vil blive afvist.