Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

26. oktober 2021 08:00

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 26. oktober 2021

Uddrag af døgnrapporten fra mandag d. 25. oktober kl. 07.00 til tirsdag d. 26. oktober kl. 07.00.

 

Færdsel

 

Mandag kl. 12.25 blev Bornholms Politi kontaktet af en kvindelig bilist, der havde observeret et andet køretøj, der blev ført slingrende ad Borrelyngvej og Haslevej mod Rønne. Kvinden havde noteret registreringsnummeret på bilen, og politiet modtog yderligere en anmeldelse på samme bil - denne gang gennem Almindingen. Bilisten blev bragt til standsning på Stavsdalvej i Østerlars, hvor den 62-årige mandlige bilist deltog i en alkometertest, der slog ud over det tilladte. Han blev bragt til hospitalet for at få udtaget en blodprøve, der skal fastslå promillen, og er sigtet for spirituskørsel samt kørsel i frakendelsestiden, da han i forvejen var frakendt førerretten på grund af spirituskørsel.

 

Hærværk

 

Mellem torsdag d. 21. oktober kl. 21.30 og lørdag d. 23. oktober kl. 13.00 er der begået hærværk på en bil i form af ridser på højre side og kølerhjelmen. Hærværket er enten sket ved Nexø boldklub, på Store Torv i Rønne eller på Kapelvej i Rønne.

 

Mellem søndag d. 17. oktober kl. 08.00 og søndag d. 24. oktober kl. 19.00 er en bil parkeret på Kredsen i Rønne blevet udsat for hærværk. Der er lavet en bule i nummerpladen, et Toyota-mærke er revet af, og der er ridser på fronten af bilen.

 

En bil parkeret ud for Netto ved Vibegårds Runddel i Rønne er mandag omkring kl. 14.40 blevet udsat for hærværk i form af en ca. 60 cm lang ridse på højre side.

 

Beredskabsloven

 

En 48-årig mand brændte mandag morgen personlige dokumenter af i sin have i Nexø. Dette er en overtrædelse af beredskabsloven, hvilket han er blevet sigtet for.

 

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

14. november 2025

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 14. november 2025

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 13. november kl. 07.00 til fredag den 14. november kl. 07.00.

13. november 2025

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 13. november 2025

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 12. november kl. 07.00 til torsdag den 13. november kl. 07.00.

12. november 2025

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 12. november 2025

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 11. november kl. 07.00 til onsdag den 12. november kl. 07.00.