Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 10. november 2026
Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 9. november kl. 07.00 til tirsdag den 10. november kl. 07.00.
Færdselsuheld
Bornholms Politi fik kl. 09.02 en anmeldelse om et solouheld på Rønnevej mellem Nexø og Aakirkeby, hvor en 54-årig mand fra Nexø var kørt af vejen og ind i et træ. Den 54-årige blev fløjet til behandling på Rigshospitalet. En bilinspektør fra Midt- og Vestsjællands Politi skal bidrage til at klarlægge årsagen til uheldet. Der kan ikke oplyses yderligere om den 54-åriges tilstand. Der kom ikke andre til skade i forbindelse med uheldet.
Hastighedsmålinger
Bornholms Politi foretog mandag manuelle hastighedsmålinger omkring Rønne og Nexø, hvor fire bilister blev taget i at køre for hurtigt:
- • En 50-årig kvinde fra Hasle fik en bøde på 3.000 kr. og et klip i kørekortet for at køre 69 km/t, hvor 50 km/t er tilladt i Rønne. Derudover skal hun betale et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden.
- En 23-årig mand fra Klemensker fik en bøde på 3.000 kr. for at køre 104 km/t, hvor 80 km/t er tilladt uden for Rønne.
- En 44-årig mand fra Hasle fik en bøde på 3.000 kr. samt et klip i kørekortet for at køre 106 km/t, hvor 80 km/t er tilladt uden for Rønne. Derudover skal han betale et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden.
- En 18-årig mand fra Poulsker fik en bøde på 3.600 kr. samt et klip i kørekortet for at køre 78 km/t i Nexø, hvor 50 km/t er tilladt. Derudover skal han betale et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden.
Øvrige færdselssager
En 21-årig mand fra Midtbornholm fik en bøde på 1.500 kr. samt et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen i Rønne. Han skal derudover betale et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden.
Mandag eftermiddag blev en 72-årig mand fra Nexø, som var fører af en udlejningsbil, sigtet for ikke at have medbragt lejekontrakten. Han blev standset af politiet på Søndre Mosevej ved Snogebæk.
En 50-årig mand fra Pedersker fik mandag eftermiddag en bøde på 2.000 kr. og et klip i kørekortet for at køre ikke at standse for fuldt stop i krydset mellem Tværvej og Almegårdsvej i Rønne. Han skal derudover betale et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden.