Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 9. november 2026
Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 6. november kl. 07.00 til mandag den 9. november kl. 07.00.
Færdsel
En 19-årig mand fra Hasle fik fredag morgen en bøde på 1.800 kr. for at køre for hurtigt. Han blev målt til at køre 106 km/t på en strækning i Rønne, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t.
Brand i Pedersker
Fredag formiddag opstod brand i en lade på Lille Gadegård i Pedersker. Brandvæsenet og politiet kom hurtigt til stedet. Der var ikke fare for mennesker eller dyr ved branden.
Politiets brandteknikere vil kigger nærmere på stedet for at fastlægge brandårsagen.
Beruset mand bortvist
Politiet blev tilkaldt til Café 18 i Rønne, hvor der var en beruset mand til gene. Politiet bortviste den 58-årige mand, som vurderedes at kunne tage vare på sig selv.
Forlod bilen usikret
Fredag aften i Rønne fik en 18-årig mand fra Nexø en bøde på 1.000 kr. for at forlade sin bil uden at tage nøglen med og dermed efterlade bilen usikret.
Narko og kørsel i påvirket tilstand
Fredag aften kl. 20.25 blev en 50-årig mand anholdt og sigtet for at være i besiddelse af 13,2 gram hash. Han blev desuden sigtet for at køre bil i påvirket tilstand.
Tilsyn med øens beværtninger
I forbindelse med J-dag første politiet tilsyn med øens beværtninger fredag aften og natten til lørdag. Der var intet at bemærke.
Manglende indregistrering
Søndag aften blev en 59-årig mand fra Sjælland sigtet for at køre med en ikke-indregistreret bådtrailer, idet nummerpladen på traileren var blevet afmeldt af den dykkerklub, som ejer traileren.