Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

2. juni 2026 08:44

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 2. juni 2026

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 1. juni kl. 07.00 til tirsdag den 2. juni kl. 07.00.

Hærværk

Bornholms Politi har fået anmeldelser om, at en række offentlige toiletter har været udsat for hærværk i form af graffiti i perioden fra fredag den 22. maj til mandag den 25. maj. Det omfatter de offentlige toiletter i Rønne ved Nørrekås, ved Det Røde Pakhus på Snellemark, på Laksetorvet samt toilettet på rastepladsen på Snorrebakken. Derudover var dørpumpen på det offentlige toilet på Hasle Fælled blevet ødelagt. Bornholms Politi hører gerne fra eventuelle vidner på tlf. 114.

 

Narkokørsel

Mandag kl. 13.11 standsede politiet en bil ført af en 42-årig mand i Rønne. Den 42-årige mand fra Rønne blev testet positiv for at være påvirket af euforiserende stoffer, og han blev derfor sigtet for narkokørsel.

 

Butikstyveri

En 72-årig kvinde fra Rønne blev mandag sigtet for butikstyveri, efter at hun i en dagligvarebutik i Rønne havde puttet forskellige dagligvarer i lommerne og forsøgt at forlade butikken uden at betale for varerne. 

 

Færdsel

Politiets ATK-bil foretog mandag hastighedsmålinger på Sdr. Strandvej i Tejn. Fem biler blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t. Den højeste hastighed blev målt til 66 km/t.

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

1. juni 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 1. juni 2026

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 29. maj kl. 07.00 til mandag den 1. juni kl. 07.00.

29. maj 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 29. maj 2026

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 28. maj kl. 07.00 til fredag den 29. maj kl. 07.00.

28. maj 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 28. maj 2026

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 27. maj kl. 07.00 til torsdag den 28. maj kl. 07.00.