Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 28. maj 2026
Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 27. maj kl. 07.00 til torsdag den 28. maj kl. 07.00.
Målrettet færdselskontrol
Bornholms Politi afholdt onsdag eftermiddag målrettet færdselskontrol i Rønne. Det affødte tre sager.
En 56-årig mand fra Nyker, som var fører af en varebil med en påhængsvogn, blev sigtet for overtrædelse af reglerne om køretøjers belæsning, da godset på traileren ikke var tilstrækkelig fastspændt.
En 35-årig mand fra Fyn blev sigtet for at føre en personbil med en trailer, hvor sikkerhedswiren ikke var monteret korrekt.
Derudover fik en 49-årig kvinde fra Allinge en bøde for at have en cykel spændt bag på bilen, som dækkede for nummerpladen.