Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

3. juni 2026 10:27

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 3. juni 2026

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 2. juni kl. 07.00 til onsdag den 3. juni kl. 07.00.

Sovende mand ved legeplads

Bornholms Politi fik tirsdag kl. 16.46 en anmeldelse om, at en angiveligt beruset mand lå og sov ved legepladsen ved Rønne Bibliotek, hvilket skabte utryghed. En patrulje kom til stedet og fik vækket den pågældende 47-årige mand, som herefter forlod stedet.

 

Spirituskørsel

En personbil ført af en 64-årig mand fra Nexø blev onsdag morgen kl. 06.24 standset af politiet på Smedegårdsvej i Rønne. Den 64-årige blev målt til at have en alkoholpromille over det tilladte, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel.

 

Hastighedskontrol

Bornholms Politi foretog onsdag morgen manuelle hastighedsmålinger med laser. Det affødte to sager om for høj hastighed i området omkring Hasle. 

En 40-årig mand blev sigtet for at køre 105 km/t, hvor 80 km/t er tilladt, hvilket udløste en bøde på 3.000 kr. og et klip i kørekortet. 

Derudover blev en 25-årig mand sigtet for at køre 117 km/t i en 80 km/t-zone, hvilket gav en bøde på 3.600 kr. og et klip i kørekortet. 

De to mænd skal ud over bøden hver betale et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden.

Derudover blev der tirsdag foretaget hastighedsmålinger med ATK-bilen på Segenvej i Almindingen. Her blev fire bilister taget i at køre for hurtigt. Den højeste hastighed blev målt til 90 km/t, hvor 70 km/t er tilladt.

 

Øvrige færdselssager

En 52-årig mand fik tirsdag en bøde på 1.500 kr. for at køre uden sikkerhedssele, efter at han blev standset i bil på Nordre Kystvej i Rønne.

En 43-årig mand fra Sjælland fik en bøde på 1.500 kr. samt et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen i Rønne. Derudover skal han betale et bidrag på 1.000 kr. til Offerfonden.

En 20-årig mand fik en bøde på 1.000 kr., efter at han blev taget i at benytte håndholdt mobiltelefon, mens han kørte på cykel i Rønne.

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

2. juni 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 2. juni 2026

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 1. juni kl. 07.00 til tirsdag den 2. juni kl. 07.00.

1. juni 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 1. juni 2026

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 29. maj kl. 07.00 til mandag den 1. juni kl. 07.00.

29. maj 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 29. maj 2026

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 28. maj kl. 07.00 til fredag den 29. maj kl. 07.00.