Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

9. marts 2026 10:19

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 9. marts 2026

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 6. marts kl. 07.00 til mandag den 9. marts kl. 07.00.

Uro og uorden på bar

Politiet fik fredag kl. 20.44 en anmeldelse om, at en kvinde skabte uro og utryghed på en bar i Store Torvegade i Rønne. En patrulje kom til stedet, hvor den pågældende 46-årige kvinde fra Aakirkeby blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Hun blev frihedsberøvet kl. 21.05 og anbragt i detentionen på Rønne Politigård frem til kl. 01.41, hvorefter hun blev løsladt igen. 

 

Mand med knive skabte utryghed

Fredag kl. 21.17 kom en anmeldelse om, at en råbende mand, som var i besiddelse af knive, gik rundt på Pedersker Hovedgade, hvilket skabte utryghed blandt borgerne. Den pågældende 34-årige mand fra Sydbornholm blev anholdt kl. 21.53 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen samt knivloven, da han var i besiddelse af to køkkenknive og en foldekniv. 

 

Narko- og spirituskørsel endte i færdselsuheld

En patruljebil eftersatte lørdag kl. 03.53 en personbil ført af en 23-årig mand fra Rønne på Søndre Landevej i nærheden af Bornholms Lufthavn. Da politiet gav tegn til, at den 23-årige skulle standse, accelererede han køretøjet i retning mod Arnager. Den kortevarige eftersættelse fik en ende, da den 23-åriges køretøj forulykkede i en hæk i krydset mellem Søndre Løkkevej og Varpeløkken i Arnager. Herefter forsøgte den 23-årige at flygte til fods, men han blev hurtigt pågrebet af politiet og anholdt kl. 04.01. Den 23-årige viste sig at være påvirket af kokain og cannabis, og derudover havde han en spirituspromille over det tilladte. Han blev derfor sigtet for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer samt spirituskørsel.

 

Serietyv varetægtsfængslet

En 20-årig mand fra Rønne blev anholdt lørdag kl. 11.24, efter at han blev sigtet for brugstyveri af en cykel på Søndermarksskolens parkeringsplads i Rønne. Cykeltyveriet var det seneste i en længere række af sigtelser for berigelseskriminalitet, som den 20-årige har været involveret i de seneste uger. Han blev derfor fremstillet for grundlovsforhør søndag, hvor han blev idømt varetægtsfængsling frem til den 23. marts.

 

Bortvisning af uønsket gæst

Lørdag kl. 19.27 måtte Bornholms Politi bortvise en 44-årig mand fra en café på Store Torv i Rønne. Den 44-årige havde været til gene for de øvrige gæster og var derfor uønsket på stedet. Kl. 20.34 måtte politiet bortvise den samme person, som denne gang havde taget ophold på en beværtning på Krystalgade i Rønne. Den 44-årige blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven.

 

Hærværk i lejlighed

Søndag kl. 06.19 fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at en 36-årig havde ødelagt flere genstande i en anden persons lejlighed i Allinge i nattens løb. Den 36-årige blev sigtet for hærværk.

 

Øvrige færdselssager

Søndag kl. 16.49 blev en 69-årig mand fra Sjælland sigtet for at køre ud for fuldt stop i krydset mellem Louisenlundvej og Svanekevej i Østermarie.

En 34-årig mand fra Sydbornholm blev søndag kl. 17.38 standset i bil på Søndre Landevej i Aakirkeby. Den 34-årige testede positiv i en narkotest og blev derfor sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

10. marts 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 10. marts 2026

Uddrag af døgnrapporten fra mandag den 9. marts kl. 07.00 til tirsdag den 10. marts kl. 07.00.

6. marts 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 6. marts 2026

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 5. marts kl. 07.00 til fredag den 6. marts kl. 07.00.

5. marts 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 5. marts 2026

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 4. marts kl. 07.00 til torsdag den 5. marts kl. 07.00.