Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 18. februar 2026
Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 17. februar kl. 07.00 til onsdag den 18. februar kl. 07.00.
Færdsel
Tirsdag fik fire bilister hver en bøde på 1.500 kr. samt et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen i Rønne og ved Aarsballe. Det drejede det sig om en 37-årig mand fra Nexø, en 35-årig mand fra Sjælland, en 69-åring mand fra Rønne og en 44-årig kvinde fra Rønne. De skal ud over bøden betale 1.000 kr. til Offerfonden.
En 57-årig mand fra Nordbornholm fik en bøde på 3.000 kr. og et klip i kørekortet, efter at han var blevet målt til at køre 69 km/t i en 50 km/t-zone i Rønne. Han skal derudover betale 1.000 kr. til Offerfonden.
En 27-årig kvinde fra Rønne fik en bøde på 1.000 kr. for at køre bil uden at have medbragt kørekort.
Tirsdag aften blev en 14-årig dreng fra Aakirkeby standset i Aakirkeby på en knallert, som han ikke havde kørekort til. Knallerten blev beslaglagt på grund af mistanke om, at der var foretaget konstruktive ændringer på den.
Politiets ATK-bil foretog tirsdag hastighedsmålinger på hhv. Gl. Rønnevej i Nexø, Østergade og Aakirkebyvej i Rønne. I Østergade i Rønne blev tre trafikanter målt til at køre hurtigere end de tilladte 40 km/t. Den højeste hastighed blev målt til 50 km/t. De øvrige steder kørte bilisterne inden for den tilladte hastighed.