Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 19. februar 2026
Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 18. februar kl. 07.00 til torsdag den 19. februar kl. 07.00.
Tyveri
Bornholms Politi modtog onsdag flere anmeldelser om tyveri. Det drejer sig om et antal elcykler og et batteri til elcykel, der er stjålet i Rønne Syd natten mellem tirsdag den 17. og onsdag den 18. februar.
I forbindelse med efterforskning af sagerne fandt politiet en stjålet knallert, og en 20-årig mand fra Rønne sigtet i sagen.
Politiet efterforsker fortsat forholdene, og hvis nogen har hørt eller set noget, hører Bornholms Politi gerne fra dig på tlf. 114.
Narkokørsel
Natten til torsdag blev en 52-årig kvinde fra Rønne sigtet for at køre bil i Rønne under påvirkning af euforiserende stoffer. Hun blev desuden fundet i besiddelse af en mindre klump hash.
Færdsel
En 38-årig kvinde fra Rønne fik onsdag morgen en bøde på 1.000 kr. for at køre bil i Rønne uden at have medbragt et kørekort.Politiets ATK-bil foretog onsdag hastighedsmålinger på hhv. Zahrtmannsvej og Munch Petersens Vej i Rønne. En enkelt trafikant blev målt til at køre 59 km/t, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t.