Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 24. juli 2026
Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 23. juli kl. 07.00 til fredag den 24. juli kl. 07.00.
Tyveri
Politiet har modtaget en anmeldelse om, at der er blevet stjålet en taske fra en klapvogn, som stod uden for Sport 24 i Nexø. Tyveriet skete onsdag den 22. juli i tidsrummet kl. 13.00-14.15. Tasken er af mærket Mulberry og indeholdt blandt andet en pengebog af mærket Ganni. Bornholms Politi kan kontaktes på tlf. 114, hvis man har oplysninger om tyveriet, som kan hjælpe politiet.
Graffiti
Mellem onsdag eftermiddag og torsdag morgen er der malet med graffiti på mure, døre, vinduer og skraldespande i trappegang og affaldsgård på Rehabiliteringscenter Sønderbo på Curdtslund 2 i Rønne. Hvis man har oplysninger om hærværket, kan Bornholms Politi kontaktes på tlf. 114.
Forstyrrelse af den offentlige orden
Torsdag middag blev en 56-årig mand sigtet for forstyrrelse af den offentlige orden, efter der opstod uoverensstemmelse med andre passagerer ved kørsel til færgen i Rønne.
Maritim patrulje
Bornholms Politi foretog torsdag maritim kontrol med politibåden Juliett. Her blev seks havne rundt omkring på øen besøgt. Der var kontrol af tre motorbåde og syv sejlskibe. Alt var i orden.