Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

31. august 2026 10:24

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 31. august 2026

Uddrag af døgnrapporten fra fredag den 28. august kl. 07.00 til mandag den 31. august kl. 07.00.

Husfredskrænkelse

En 19-årig mand fra Jylland blev lørdag sigtet for husfredskrænkelse, efter at han havde opsøgt sin ekskæreste, der ikke ønskede kontakt med ham mere. Den 19-årige var gået ind ad en ulåst dør på en adresse i Hasle og havde efterladt flere genstande på kvindens seng.

 

Færdselsuheld 

Bornholms Politi fik lørdag kl. 09.29 en anmeldelse om, at der var blevet fundet en bil liggende på taget ved Ringebakkebruddet, som øjensynlig var faldet cirka syv meter ned fra en klippe. En patrulje kom til stedet og kunne konstatere, at der ingen personer var i eller omkring bilen. Ejeren af bilen, en 29-årig mand fra København, er sigtet for ikke at ville oplyse, hvem der havde ført køretøjet på det tidspunkt, hvor det var forulykket.

 

Tyveri

Bornholms Politi har fået en anmeldelse om, at der fredag i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 14.30 er blevet stjålet en computer fra Nordskoven Strand Camping i Rønne.

 

Uro og uorden

Lørdag aften kl. 22.33 fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at der blev spillet høj musik fra en privat adresse i Rønne. En patrulje kørte til stedet, hvor der blev holdt en havefest. Festarrangøren blev bedt om at skrue ned for musikken, hvilket den pågældende var indforstået med.

Derudover kom der natten til søndag kl. 02.15 endnu en anmeldelse om musik til ulempe. Denne gang fra en adresse i Nexø. En patrulje kørte til stedet og kunne der konstatere, at der ikke længere blev spillet hørbar musik på stedet.

Natten til søndag blev en 19-årig mand fra Hasle taget i at urinere på Store Torv i Rønne. Det udløste en bøde på 1.000 kr.

Søndag kl. 21.59 fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at en beruset mand befandt sig på Nordre Kystvej i Rønne. En patrulje kom til stedet og fik kontakt til den pågældende mand, som blev vurderet til at kunne tage vare på sig selv. 

 

Brand i Netto

Søndag aften kl. 23.29 kom en anmeldelse om en brand ved Netto i Nexø. Bornholms Brandvæsen fik hurtigt branden under kontrol. Branden var opstået i forbindelse med, at en person havde røget en cigaret i nærheden af nogle papkasser uden for butikken. 

 

Færdsel

En 39-årig kvinde fra Rønne fik fredag eftermiddag kl. 15.11 en bøde på 1.500 kr. og et klip i kørekortet for at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen, efter at hun blev standset af politiet i Rønne.

En 34-årig mand fra København blev fredag aften kl. 21.50 standset af politiet i Rønne, fordi der hverken var tændt nærlys eller baglys på den personbil, han var fører af. Det udløste en bøde på 1.000 kr.

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

28. august 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 28. august 2026

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 27. august kl. 07.00 til fredag den 28. august kl. 07.00.

27. august 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 27. august 2026

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 26. august kl. 07.00 til torsdag den 27. august kl. 07.00.

26. august 2026

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 26. august 2026

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 25. august kl. 07.00 til onsdag den 26. august kl. 07.00.