Spring til hovedindhold

Forslag

Bornholms Politi

Døgnrapport

22. februar 2021 10:57

Uddrag af døgnrapporten

Uddrag af døgnrapporten fredag den 19. februar kl 07.00 til mandag den 22. februar kl. 07.00.

 

Færdsel

Fredag formiddag skete et sammenstød mellem to personbiler i krydset mellem Poulskervej og Sdr. Landevej. Føreren af den ene bil, en 64-årig mand, er sigtet for overtrædelse af ubetinget vigepligt, i det han kørte frem for fuld stop uden at standse og orientere sig, og derfor i krydset påkørte en anden bil ført af en 88-årig mand. Der skete ingen personskader ved sammenstødet.

Fredag aften blev en 63-årig beruset fører af en norsk indregistreret personbil standset mellem Olsker og Allinge og sigtet for spirituskørsel.

I forbindelse med særlig indsats målrettet unge bilister, der udviser manglende kendskab til færdselsloven, blev der sent fredag aften foretaget standsning og kontrol af ca. biler foran Politigården på Zahrtmannsvej i Rønne. Det førte til to sager: En pga. kørsel med 62 km/t, hvor der højst må køres 50 km/t, og én pga. nedslidte dæk.

En bilist anmeldte fredag aften, at han var blevet forulempet af tre personer i en modkørende bil. Idet de to biler havde passeret hinanden i et kryds i Rønne, havde personerne i den modkørende bil rullet en rude ned og kastet en fyldt Redbull-dåse mod anmelderens bil og ramt førerdøren. 

Målrettet hastighedskontrol

I forbindelse med målrettet hastighedskontrol, blev der fredag registreret tre overtrædelser i tætbebyggede områder, såkaldte 50 km-zoner. I Vestermarie blev den højeste af to registrerede overtrædelser målt til 67 km/t, mens man i Østerlars registrerede én overtræder - med 59 km/t. 

Lørdag blev der i Nylars registreret to fartsyndere i en såkaldt 70km zone, hvor af den hurtigste blev målt til 81 km/t.
I Rønne blev der lørdag registreret to hastighedsovertrædelser i tætbebygget område / 50km zone, hvor af den højeste blev målt til 61 km/t.

Søndag blev der foretaget 6 målinger i 80-km-zone på Borrelyngsvej, syd for Rutsker. Her af blev den højeste hastighed målt til 113 km/t, hvilket vil koste føreren 1 klip i kørekortet. Samme dag blev der i 50-km-zonen i sydlig udkant af Nexø registreret to hastighedsovertrædere, den højeste med 62 km/t.


Fritløbende hund slog høns ihjel

En kvinde anmeldte fredag, at en fremmed hund var trængt ind i hendes hønsegård og ihjelbidt 6 ænder og 3 høns. Da hunden ikke umiddelbart lod sig indfange af politiet, blev Falck tilkaldt. Via scanning af hundens chip, fandt man frem til ejeren og afleverede hunden, og ejeren er efterfølgende blevet sigtet for overtrædelse af hundeloven.

Brand

Fredag aften opstod brand i en lejlighed på Tornværksvej i Rønne. Politi og brandvæsenet blev tilkaldt og branden slukket. En 74 årig kvinde forsøgtes forgæves redet ud under brandslukningen, men blev fundet omkommet, da røgdykkere nåede ind til hende. Øvrige beboere i ejendommen blev evakueret, og heraf fire kørt i ambulance til hospitalet til kontrol for røgforgiftning.


Narkotikakørsel og besiddelse af kokain

En 23-årig mand blev søndag standset i bil ud for Årsballe og sigtet for narkotikakørsel og besiddelse af kokain. Sigtede var ved besigtigelse skønnet påvirket af euforiserende stoffer, hvilket en foretaget blodprøve på hospitalet kunne bekræfte. 

 

 

Pressekontakt

 

E-mail: bornh-kommunikation@politi.dk

Telefon: 2323 1448

19. april 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten 19. april 2024

Uddrag af døgnrapporten fra torsdag den 18. april kl 7.00 til fredag den 19. april kl. 07.00.

18. april 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten 18. april 2024

Uddrag af døgnrapporten fra onsdag den 17. april kl 7.00 til torsdag den 18. april kl. 07.00.

17. april 2024

Bornholms Politi

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten 17. april 2024

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag den 16. april kl 7.00 til onsdag den 17. april kl. 07.00.