Spring til hovedindhold

Forslag

Færdsel

Her kan du få et overblik over de trafikale ændringer i forbindelse med Folkemødet

I forbindelse med Folkemødet i Allinge, vil der i perioden fra torsdag den 15. juni kl. 08:00 til lørdag den 17. juni kl. 02:00 være trafikale ændringer. Herunder bliver Allinge midtby lukket for gennemkørsel, ligesom en række veje er spærret for motorkøretøjer.

 

Parkeringsforbud i Allinge

Der oprettes parkeringsforbudszone i det centrale Allinge, hvilket betyder, at der ikke må parkeres på vej eller i tilknytning til vej uden for afmærkede parkeringsfelter. Der vil være parkeringsvagter, og parkeringsrestriktionerne bliver håndhævet under hele Folkemødet. Såfremt, der konstateres ulovlig parkering, pålægges kontrolafgift, ligesom det kan forventes, at ulovligt parkerede køretøjer fjernes for ejerens regning.

 

Parkeringsforbudszonen dækker følgende:

  • Nordre Borrelyngvej fra byskiltet ved indkørslen til Allinge
  • Rønnevej fra byskiltet ved indkørslen til Allinge
  • Tejnvej fra byskiltet ved indkørslen til Allinge
  • Krydset Pilegade – Moseløkkevej
  • Strandvejen 99
  • Åsbakken og kørestien frem til Tejnvej

På alle veje inden for denne afgrænsning vil der være etableret parkeringsforbudszone. På enkelte mindre veje ophæves parkeringsforbudszonen, hvilket dog alene gør sig gældende på de veje, hvor ophævningen er skiltet. 

 

Offentlige parkeringsplaser under Folkemødet

Der etableres tre offentlige parkeringspladser, hvor der i alt er 4.100 pladser.
P1 og P2 tilgås via Pilegade og P3 tilgås fra Nordre Borrelyngvej via ny adgangsvej.

Der er handicapparkering ved Kæmpestranden og på parkeringspladsen ved Kongeskærskolen. Tilgangen til handicapparkeringen ved Kongeskærskolen kan alene ske ved indkørsel via Slotslyngvej over Sandvig og videre ad Strandvejen mod Allinge.

 

Cykler

På de veje, der er gågader under Folkemødet, er cykling som udgangspunkt forbudt, medmindre særlig skiltning tillader cykling. Derfor må man under Folkemødet ikke cykle her: Kirkepladsen, Kirkegade, Havnegade og arealet langs havnefronten, Indermolen, Ydermolen, Kæmpestranden, Sverigesvej og en kort strækning af den sydlige ende af Strandvejen, samt de mindre veje mellem Nørregade og Havnegade. Nørregade er også udlagt som gågade, men der vil ved skiltning blive givet tilladelse til cykling ad Nørregade frem til og fra Havnegade. Pilegade vil være ensrettet fra Vestergade mod Pilebroen gældende for cykler og motorkøretøjer.
 

 

Kort over Allinge

Kort over Folkemøde-området 2023