Spring til hovedindhold

Forslag

Fyns Politi

Nyhed

10. november 2022 17:32

46-årig mand anholdt efter bombetrusler i Svendborg

Fyns Politi har torsdag kl. 16:41 anholdt en 46-årig mand fra Svendborg, der tidligt torsdag morgen truede med at sprænge sig selv og sin bil i luften på en parkeringsplads ved Ryttervej 67 i Svendborg.

I forbindelse med anholdelsen brød den anholdte mands bil i brand. Han pådrog sig i den forbindelse lettere skader. Slukningsarbejdet er i gang på stedet.

Fyns Politi modtog anmeldelsen kl. 07:43 og rykkede derefter hurtigt til stedet, hvor et større område blev afspærret. 
I forbindelse med afspærringen blev SG Hallen i Svendborg delvist evakueret for at give politiet i området arbejdsro. Der var i den forbindelse ikke nogen fare for de tilbageværende personer i hallen.

Fyns Politi har ingen indikationer på, at der var andre involverede i hændelsen end den anholdte mand. 

Indsatsen har givet anledning til en sikkerhedsmæssig aflysning af togdriften mellem Svendborg og Stenstrup en stor del af torsdag. Fyns Politi beklager de gener, det har betydet for de togrejsende. Togene kører normalt igen.

Det vil senere blive besluttet, om den 46-årige mand fredag skal fremstilles i grundlovsforhør.

Fyns Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.
 

Pressekontakt 

Kommunikationsrådgiver Sunniva Pedersen-Reng
Kommunikationsrådgiver Mads Boel
Pressetelefon: 9135 7902
E-mail: fyn-kommunikation@politi.dk

 

Læs mere om pressekontakt

28. april 2026

Fyns Politi

31-årig mand anholdt i forbindelse med skudafgivelse i går aftes i Odense

Fyns Politi har anholdt en 31-årig mand fra Odense Kommune i forbindelse med en anmeldelse om afgivelse af skud på Peter Willemoes Vej i Odense i går aftes kl. 21.31. Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Odense kl. 14.

21. april 2026

Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser mand i forbindelse med voldssag

I forbindelse med en voldssag i Nyborg vil Fyns Politi gerne i kontakt med manden på billedet.

17. april 2026

Fyns Politi

Person anholdt i Middelfart

Fyns Politi har anholdt en person i Middelfart fredag den 17. april 2026 kl. 15.45.